Soundtracket til denne episte er Sun Ra – Towards The Stars… noget gammelt trash fra 1955-56. Ufattelig groowy – og lyden er fantastisk.

Så er jeg tilbage på bloggen efter urimeligt mange dagse fravær.

Det er nu ellers ikke fordi der mangler ting at skrive om!

Men det er sgu’ svært at mobilisere lyst – når både den fysiske og mentale energi er på nulpunktet. Humøret er i skrivende stund bedre end det har været længe.

Kaffen dufter omkap med Su Ra fra 56 der swinger overdrevent til den sitren fra Annettes varme der endnu sidder i min krop her i værelset på Tushita hvor vi nu snart har været i 2 måneder. Her er OK af et hotel at være – men nu mest fordi vi jo efterhånden kender personalet. Men også fordi sæsonen er ved at starte så der er begyndt at sive mere stemning ind i restauranten. Alligevel er det til tider et helvede – især fordi vi ikke selv kan lave mad.

Hvis jeg skal sige noget gennemgående om de seneste dag – noget der ikke har med huet at gøre – så må det være VENNER! helt konkret alle vennerne fra min fødselsdag – noget jeg først NU har turdet tænke over her 4 dage efter de overstrømmende hilsner der væltede ind på min FB forleden.

Jeg har aldrig forstået konceptet: Fødselsdag!

Det har altid undret mig – der er vant til at feste i tide og utide – hvorfor netop denne dag skal have så meget opmærksomhed end andre. Det er jo nærmest en natulov at selskabelighed bliver kedeligere jo mere forudsigeligt og planlagt det bliver. Og er der noget der er forudsigeligt – så er det altså fødselsdage. De står i kalenderen og og skriger en i hovedet hver eneste dag. Her må jeg nok lige ændre min holdning – ikke til selve selskabligheden. Den bliver sgu ikke mere festlig bare fordi den får en fødselsdags etikette på.

Men på grund af de sociale netværks stigende betydning i vores/folks liv fungerer fødselsdagen nærmest som venskabeligt lynnedslag i ens hverdag. Eller snarere – som et karmisk barometer på ens venstand.

Som eksempelvis her i tirsdags hvor jeg som bekendt rundede de 48 år.

Jeg tror at der samlet strømmede mere end 100 beskeder ind på FB, LinkedIN, twitter og bloggen samt et par enkelte mails og SMS’er.

Antallet i sig selv er ikke så interessant.

Det interessante er at langt over halvdelen var hilsner fra folk jeg ikke kommunikerer med i det daglige. Det er hilsner fra gamle kollegaer, gamle venner fra Indre By, musikken, rejser OG et par enkelte sprit nye som er kommet ind i kredsen fra mine forskellige netværk.

• Hvor var det eksepmelvis lige at Sisse opstod fra forleden – jeg har virkeligt tænkt på Vicky og sender hende ofte en FB besked og mail uden at ane om hun læser den eller ej?
• Og Bom-Bom, min gamle musik-aktivist fra Stengade 30 miljøet – det var sgu’ rart.
• Og out of the blue dumpede der en lang hilsen ind fra Chili John – ham har jeg ellers jagtet i flere måneder uden held…. og jeg kan blive ved.

Indrømmet – jeg ved godt det er blevet lettere at ønske tillykke.

Og jeg ved også at mit socialt-digitale aktivitetsniveau nok er over gennemsnittet.

Men folk kommer altså ikke medlykønskninger hvis de hader en. Og i en tid hvor Annette og Jeg har det lidt svært er det sgu’ rart at fornemme. Især da halvdelen af hilsnerne er til os beggeog en tredjedel fra andre lande end Danmark.

On line er een ting – off line en anden!

I søndags sendte vi en casual FB invitation ud til vores Kathmandu venner. Fyraftens Drinks på Gallery Cafe mellem 6 og 8 pm.

Tror der kom mellem 30 og 40, hvilket var overvældende.

Især da vi dagen efter kunne sidde og remse alle navnene op på dem der havde sagt Ja men ikke kom OG alle dem vi aldrig hørte fra (FB invitationer til nepalesere er atså et par web generationer for tidligt). Her var antalle mindst lige så stort som dem der mødte op. En præstation når man tænker på at vi faktisk kun har været her i 1½ år og ikke har et naturligt netværk fra en arbejdsplads eller organisation og derfor selv har måtte støve folk op, og også set i lyset af ay jeg til tider i den grad kan være urimelig over for folk  VI TAKKER YDMYGT 🙂 – JEG UNDSKYLDER YDMYGT.  ‘¨

Det glædelige i denne forbindelse er at se spredningen i vores venner.

Langt de fleste er naturligvis udlændinge – og her er overvægten nepalesere. Men resten af udlændingene er spredt overalt i verden: US, UK, Ethiopien, Australien, South Africa, Frankrig, Israel, Tibet, Østrig, Italien var de nationaliteter der mødte op….

Det der glædede mig allermest var at se hvordan folk smeltede ind i hinanden. Vores Tibetanske venner blev helt organiske med vores venner fra Israel. De var for mange til at ligge i ske – men endte nærmest som en venskabelig Schweitcher kniv. I dag skal de eksempelvis mødes i Jorpati – og er vi i nabolaget, kan vi støde til. Altså en lille fødelsdags dessert.

Set i lyset af vores Tings projekt kan man næsten sige at fødselsdagen var en slags lakmusprøve der i den grad slog ud til vores fordel.

For at se alle de folk der slugte hinanden på tværs af alder, køn, nationaliteter, beskæftigelse, økonomi og IKKE mindst religion var virkeligt opløftende og et helt konkret sammensurium af essencen af hvad Tings er.

Kristne, budhister, ateister, katolikker, muslimer, hinduer, jøder… der hyggede så meget, at tiden skred fra os.

TAG DEN!

Og det er vel så her det karmiske kommer ind – vores uhøjtidelige åbenhed og gæstfrihed gennem mange år (liv??) – er vel det vi får tilbagebetalt nu… og i den kommende tid.

—

Jeg dvæler lige ved det buddhistiske et øjeblik.

Vores dagligdag er ligeså kaotisk, som den har været de forgående måneder.

Vi lever i et konstant pres fra myndighederne, håndværkerne, juristerne, utålmodige venner der vil forbi, vores egne ambitioner og for mit vedkommende flere og flere kunder i DK samt forventningsfulde leverandører i Nepal (der vil arbejde med mig).

Lige NU er situationen som en kæmpe gothisk knude der ikke er til at finde hoved og hale i…

Vi er kommet til den konklusion at vi måske gør noget forkert… et eller andet vi ikke selv lige er klar over.

Hvis den slags ting sker med ens bil, økonomi, krop osv er der hjælp at hente hos værkstedet, revisoren eller lægen.

Det er lidt sværere når situationen er som vores. For hvor er det lige man trykker, føler, åbner eller hører for at finde frem til at noget er galt.

Heldigvis befinder vi os i en del af verden, der på nogle områder er helt spejlvendt sammenlignet med den vestlige verden – hvor det irationelle og overtoriske er lige så konkret og håndfast som en blindtarmsbetændelse eller en punkteret bil.

Dawa – vores gode ven og soul brother – tog fat i os forleden.

Vi er en del sammen med ham fortiden fordi han dels oversætter for os og dels bruger vores hus som hans down town kontor med hurtig web, lager mulighed samt konkret hjælp når der er problemer han ikke lige selv kan håndtere. Som eksemplevis i går hvor han stod med en produktion tasker, der var fejltrykt og som trykkeren som det mest naturlige i verden vill have ekstra betaling for – de havde jo trykt i TO FARVER. At farverne var komplet forkerte og fik det hele til at ligne lort, bekymrede ham åbenbart ikke. Det var først da jeg spurgte ham om, hvad han ville gøre, hvis han leverede en ordre på Npalesisk flag i GRØN, GUL og VIOLET at han blev klar over at et eller andet vis var galt og at han vist nok havde et problem…:-) Men det er en anden historie.

Dawa har ikke kunnet undgå at mærke at der er et eller andet i vores liv der ikke swinger som det plejer…

Så igår tog han os med til Drubthop Rinpoche der er overhovedet på Drubgon Jangchub Choeling Monestary.

En af hans store egenskaber er at være synsk – besidde evnen til at kunne ’helbrede’ ens problemer. Problemer der for de fleste af os vesterlænge er af mere diffus art.

Ham besøgte vi i går – en meget spændende og karismatisk Rinpoche – der trod sin lille størrelse fyldte værelset godtog grundigt ud.

Rinpoche’s recept er 4 pujaer vi skal.

En stor der skal gennemføres her og nu samt tre mindre der kan tages når huset er bygget.

Den store gennemførers på selve klostret torsdag morgen. Vi behøver ikke slev være tilstede – men må naturligvis godt. Så det gør vi.

Mere om det senere – jeg vil bruge resten af lørdagen til at lade tankerne bevæge sig videre…