Født 1962 med coke i røven.
Gift med Annette, far til Kasper, københavner med K, men foretrækker at være i Asien – allerhelst i Burma.
Flyttede til Kathmandu i 2009 hvor jeg kæmper daglige kampe med Government Offices, sprog og håbløs trafik. Men fantastisk gæstfrihed, humor, lækker mad, rig kultur med kunst, arkitektur og masser af musik gør livet til en fest. Holder festen, ender vi med et lille og overtjekket B&B med Tea House og åbent kontor.
Sætter stor pris på arbejde, så længe det ikke keder mig – hvilket ting hurtigt kommer til.
Er ambitiøs og stiller store krav til min omgivelser og især mig selv – går sjældent på kompromis, og endnu sjældnere op i penge.
Ser meget op til Kasper – han har et kæmpe potentiale som han udnytter på sin egen helt specielle facon. Det er stort at få lov til at se ham udfolde sit liv – hvis jeg fortsat får lov til at inspirere lidt undervejs, kan jeg ikke ønske mig andet. Måske lige en bid brød på CoFoCo hvor han fortiden huserer i køkkenet.
Min største inspirationskilde er Annette – min soulmate og livsledsagerske. Vi mødte hinanden for mange liv siden, holder sammen i dette liv og ikke mindst de mange kommende.
Resten er lige til…
Tingstrup 
Hej Thomas og Annette
How goes? Det er lang tid siden, og jeg kan se, at I er taget langt væk. Modigt og godt gået.
Går fint her.
Lad os lige tage en opfølger. Jeg skal høre, hvad laver.
store hilsner
John
Denne hilsen er MED garanti den bedste fødselsdagsgave jeg får i dag.
Du må kunne se at jeg har mailet til dig et hav af gange…
Ja – Annette og jeg er taget væk. den 15 mats 2009 landede vi i Kathmandu hvor vi forhåbentlig snart åbner Tings Tea Lounge & Tings Lounge Hotel
Jeg er samtidigt ved at lave et web firma – og det går forrygende – faktisk lidt for stærkt, da hele vores ide med at tage her til er at have et roligere liv… men det kan jeg åbenbart ikke finde ud af.
Jeg tænker tit på dig – kom forbi og lav en kogebog. Jeg har køkken, suoer fotograf, her er masser af musik og herlige mennesker…
thomas
BTW
hvordan fandt du frem til bloggen?
Hej Thomas
Tillykke med fødselsdagen. Det var min i søndags.
Jeg har faktisk og desværre ikke fået dine mails. Så ville jeg da have svaret. Men nu er der kontakt.
Jeg tror, det var Calle, der fortalte, at I ville til Nepal og lave et hotel. Hvor sindsyg kan man være – men
det har jeg beundret dig og Annette for, siden I sagde jeres gode stillinger op og med rygsæk på nakken tog jorden rundt.
Sidste år skulle en af mine arkitekter på tur til Kina, og jeg bad ham sende ham en sms, når han sejlede på Yangtse River, ihukommende
den sms, I sendte mig, da I sejlede der.
Jeg købte hus på Fur for et par år siden (bor stadig i Aarhus). De indfødte prøver at integrere mig, da de har fundet ud af, jeg kan bidrage med noget.
Så på fredag skal vi lave mad på havnen, når der kommer 60 prægtige sejlskibe og de 500 søfolk skal bespises. Carlsberg har solgt Madonna. De havde
ikke råd mere, og den er købt tilbage af Per Henriksens enke og hedder nu Zar. Men Jess og mange af de andre gode folk, der har været på Madonna, vil være
der på Fur.
Jeg har vedholdende været afvisende om at komme på Facebook og har egentligt ikke forstået disse blogs. Så Googlende efter andre ting, prøvede jeg at tjekke
mig selv ud på blogs – og det var der, jeg faldt over Tingstrup’s blog.
Og nu, når jeg har været inde på sindsyge, så kommer jeg naturligvis ud og besøger jer. Hvilket tidspunkt på året er mest ideel? Jeg er ikke den store vandringsmand –
men jeg er en stor oplever og god til at bruge mine oplevelser. Jeg har grundbogen: Joys of Nepalese Cooking af Indra Majupuria fra Kathmandu – så jeg kan begynde at øve mig.
Gamle ideer kan jo også tages op, når vi nu ikke er længere fra hinanden, end vi kan komme. Nemlig vores TV projekt.
Kig på Youtube, hvor der er en serie madklip: Great Depression Cooking, hvor en sød gammel dame på 91 viser, hvordan man lavede god mad under depressionen ud af ingenting. Det er hendes
barnebarn, en prof. filmmand, som ville lave en dokumentation af hele familien. Han har så lavet en fin trailer til klippene, og bedstemor fortæller, mens hun laver mad.
Jeg har ikke de store ambitioner om TV profilering. Det er sjovere at være underground og hemmelig. Men jeg kunne tænke mig at lave noget lignende, der kunne lægges ud på nettet:
youtube, min hjemmeside, i blogs!!. Men hvor det kunne optages on location med forhåndenværende ting, en Iphone eller lommekamera suppleret med lidt genkendelige chilijohn-effekter. Ligesom
på jeres jordomrejse, hvor I havde en dug og et stearinlys som symboliserede hjemme.
Store og kærlige hilsener til dig og Annette
John