Indrømmet – jeg er skabsromantiker. I hvert tilfældet når det drejer sig om musik.

Normalt – og ud-ad-til – er jeg mest fortaler for NY musik: Electronica, Jazz, Hard Core, Trash – ja, faktisk alle genrer BARE musikken er jomfruelig, har kant og er af en vis standard.

I årevis hørte jeg faktisk KUN musik, der endnu ikke var udgivet. Det var naturligvis en del af arbejdet på EMI/Medley – her havde jeg nemlig besluttet mig for at høre ALLE de albums, der røg gennem Vognmagergade. Alene i respekt for de musikere, der havdet lagt en del af deres liv i de bits, der altid lå i CD’stablerne på mit bord, ved min CD-spiller, i tasken og hvor jeg ellers kunne komme afsted med af lægge dem… For det mindste man for Helvede kunne forlange af en musikansat var da at HØRE den musik, der fandt frem til én. Især når vi selv kæmpede med at få fat i ører i udlandet til at høre al den fremragende musik, der røg fra Danmark… i øvrigt en opgave der oftest føltes som en umulig opgave (hvem sagde Trine Rein, stakkels Poul?).

Any way – det er en anden historie.

Dét der tricker mig her denne torsdag morgen i en regnfuld maoist-strejke-ramt Kathmandu – er gammel musik. OLGAMMELT – og det er fedt!

Procol Harum!

Procol Harum??? tænker du nok – Nu har han røget for meget nepalesisk yak-okse-shit!

Nej – det har jeg IKKE. Og JA jeg elsker Procol Harum.

Men min kærlighed til bandet og deres musik er den samme slags, som den kærlighed man har til historiske romaner, dokumentar journalistik og andet formidlende indhold fra fortiden. Indhold der giver baggrund, reference og skaber den platform, der på den ene eller anden måde gør oplevelsen ved NY musik større, bedre og mere mangfoldig. Og så samtidigt bare er gode historier…

Så JA – jeg elsker gammelt musik. Lytte til den, læse om den i bøger, læse artikler på nettet, læse på bagsiden af LP’er (det sker efterhånden sjældent) og få den præsenteret af kvalificerede rockjournalister, der ved hvad de taler om, fordi de ligesom mig selv er opvokset med musikken OG som samtidigt har en anden indgang ud over det sædvanlige. Som for eksempel en professionel indgang – musiker og/eller forfatter. Eller slet og ret musik junkie.

Derfor er jeg stor fan af hedengangne Spadestik & Søn og savner de intelligente programmer der sev fra Jan Poulsen og Erik Kramshøj.

Derfor kan du nok forestille dig hvor stor min glæde blev her til morgen da jeg fandt ud af at Den2Radio fejrede sin 2 års fødselsdag 1. maj. Og at denne radio faktisk er et udmærket alternativ til DR1 og DR2.

Og min glæde blev ikke mindre da jeg fandt ud af at Erik Kramshøj er journalist på stationen. Og proppen røg af min morgen champagne med et kæmpebrag da mine øjne skimmede over hjemmesidens tekst:

Den2radio har produceret en serie programmer om den legendariske engelske rockgruppe Procol Harum, som nu i over 40 år har præget den del af rockmusikken, som foruden bluesen også har rødder i den europæiske klassiske tradition. Erik Kramshøj har gravet på kryds og tværs i gruppens materiale, medlemmer og inspirationer, og det har resulteret i over 6 timer, som kan høres på denne temaside.

Læs lige teksten en gang til!

6 timer – SEKS TIMER – om Procal Harum.

Og så midt i periode hvor det samfund, jeg befinder mig i er totalt lammet af Maoist strejker og politiker forvirring.

HERLIGT!

Så fra nu af vil jeg kaste mig ud i MelodyMaker LIVE med Kramse og Brooker/Reid (og naturligvis Trower). Og når der er suget alt vand op af den brønd, vil jeg kaste mig over alle de andre fede journalistiske programmer om dette og hint.

Jeg forstår godt at der skal unge til. Men unge har altså et problem. De har ingen alder! Og uden alder ingen (eller kun begrænset) indsigt og erfaring. Derfor er det mig en gåde at DR har skilt sig af med alle de kapaciteter, der kan bidrage med dybde og dimensioner.

Heldigvis kan man genfinde Kramse på Den2Radio – og jeg glæder mig til at dykke ned i deres jazz programmer – det kunne nemlig være fedt at høre Ib’s sprøde Gaulloise formede stemme igen. Den kan DR nemlig ikke genskabe på dib og dab og dåser.

Så mine damer og herrer!

I disse medieforligsdage håber jeg at et par af de millioner der er tiltænkt P1’s kommende konkurrent må ryge i retning af Den2Radio. For så meget intellekt og viden skal man lede længe efter. Tjek lige lixtallet som personerne her repræsenterer.

Men mon ikke JP/Politiken allerede har sat sig på dem. De har jo så meget radioerfaring 🙂

Så tune in og drop out. Jeg for min del overlader mit sind til Brooker’s indledende ord om HH Dalai Lama på In Held ‘Twas in I. et af mine all time favourite tracks fra Shine On Brightly. Jeg behøver ikke at nævne at dette over 17 minutter lange track naturligvis kan genhøres i sin helhed på Den2Radio.