OK unger – jeg ville ønske at I var her i Kathmandu lige nu.

Det er nemlig Dashain – en perioden hvor alle her i Nepal fejrer hinanden, er gode ved hinanden, æder og drikker, synger og danser og i det hele taget har det godt.

Næsten ligesom julen i Damark.

Når jeg siger: Alle er gode ved hinanden – så mener jeg faktisk ALLE. Også Guderne, spøgelserne og alle de andre væsner de voksne ikke kan se… (det er nemlig kun alle os børn der endnu ikke er blevet helt sindsyge, der kan det).

Dem forkæler vi i flere dage. Vi brænder røgelse af så de har noget rart at dufte til, vi stiller blomster op foran deres billeder eller skulpturer, så de har noget godt at kigge på og sender dem gode tanker mens vi gør det. Og så giver vi dem lidt lækkert at drikke og spise. Frugter, ris, kager og maaske en lille flaske whisky (det er ikke alle der har råd til det – her er jo fattigt).

Jeg fortalte vores ansatte at vi gør det samme i Damark – stiller risengrød og juleøl ud til nisserne, når det er Jul.

Den forstår det 100 %.

Nisserne er nemlig i familie med Ganesh og alle hans venner. Ganesh er en gud der ligner en elefant, han har ikke nissse hue – men en lang snabel og store ører. I stedet for den røde nissehue – får han en plet i panden der er Nisserød.

En dag om året bliver guderne rigtigt forkælet. Så får de den helt store fest foræret. Og det er det vi gør til Dashain.

Her må jeg så lige komme med en kommentar.

Jeg ved ikke hvorfor – men der er altså et eller andet der er gået helt galt for nepaleserne. Mange af dem køber en ged og giver den til guderne. Så de hugger hovedet af dette vidunderlige dyr, så den kan sive op til de guder der er i himlen og ned i jorden til de guder der lever der.

Men det er altså HELT FORKERT – Det kan vi overhovedet ikke li’ her på vores lille hotel.

Jeg har fortalt Ani, Muskan, Bal Dei, Gita, Jit og alle de andre i vores lille nepalesiske familie, at det med geden kun er en FANTASI-GED! Og IKKE en levende ged. I ved – sådan en ged man skal forestille sig.

I Damark kan man lave dem med kastanjer og tændstikker. Men da man ikke har kanstanjer her i Nepal bruger vi græskar eller meloner og bambus. Så bliver dyrene lidt federe.

Så forleden huggede vi en GED MIDT OVER – altsaa en græskar-ged 🙂

Og jeg var så smart at jeg filmede det hele på min telefon, så I nu kan se hvordan det hele foregår. Jeg bliver nødt til at tale engelsk – nepaleserne er nemlig så dumme at de kun taler nepalesisk og kun en lille smule engelsk, og ikke et ord dansk.. så få lige mor eller far til at oversætte…

hvis du ikke er faldet helt i søvn af kedsomhed, så kan du se den anden halvdel her.

Hvis du synes det ser sjovt ud, så kom ud og sig hej. Det kunne vi altså godt tænke os. Vi vil egentlig helst være fri for de voksne – men de vil sikkert blive sure hvis I rejser alene. Så det er OK at tage dem med.

Men KUN hvis de lægger fornuften i skuffe der hjemme INDEN de tager afsted.

Hyg,

Thomas