Hvis du ikke ved hvad Bunker Bauer er så tjek musikken ovenfor.
Men PAS PÅ – inden du ser dig om er din dag gået med beats og grooves. Musikken er fantastisk.
Bunker Bauer er ifølge dem selv en musikforening med fokus på elektronisk musik, samt festarrangører på hobbyplan og et løst sammensat DJ-kollektiv der holder til i en af de gamle beskyttelses bunkers i Sølvgade bag Naturhistorisk Museum
Bunker Bauer er noget af det bedste København har give mig i meget lang tid.
Indrømmet – det er først fornyligt jeg blev introduceret til Bunker Bauer. Faktisk kendte jeg intet til stedet for 3 uger siden.
Jeg føler mig dog lovligt undskyldt. Jeg jo har jo ikke været i byen de seneste 6-7 år. Her har jeg brugt det meste af min tid mellem Kathmandu og Yangon – en del af verden der rent musikalsk befinder sig i en helt anden tidsalder. Da techno scenen (og især Bunker Bauer selv) samtidigt kommunikerer gennem musikken – og primært indenfor miljøet er Asien så langt væk man overhovedet kan forestille sig. Så set i det lys er det sgu meget godt gået at jeg har opsnappet de drenge.
Hvis ikke det tilfældigvis var fordi af vores yngre venner kom forbi Tings Tea Lounge i Nepal, og hvis ikke det tilfældigvis var fordi jeg som sædvanligt spilled nogle af mine favorit sets og snakken derfor langsomt begyndte at handle om elektronisk musik ville min ven aldrig have kendt til min interesse for elektronisk og derfor aldrig introduceret mig for Bunker Bauer..
Spørger du min ven så er Bunker Bauer scenen for techno undergrunden i København. Efter at have lytte samtlige 22 sets i gennem på Soundcloud synes jeg nu ikke det er så megert undergrund. I hvert tilfælde ikke for dem alle. Der er flere sets der har internationalt potentiale – og et par af dem er ren old school på den fede måde.
Det tog mig en weekend at føle mig beslægtet med Bunker Bauer. Og efter at have gennemlyttet de fleste sets den seneste uges tid (de fleste tracks er til download) er jeg ikke længere så frustreret over ikke at få set Richie Hawtin på Culture Box den 1. august. Bunker Bauer er et super plaster på såret.
Desværre når jeg ikke at opleve Bunker Bauer. Det skal rives ned.
Uden at have set stedet med egne øjne, kan jeg se mange referencer til tilsvarede miljøer inden for den københavnske musikundergrund. Steder som Saltlagret og Ungdomshuset var begge med til at gøre det fedt at bo og leve i København. Og tag bare Christiania med i puljen – det er stort set det eneste folk taler om når snakken falder på København (og Danmark) ude i verden.
Hverken Saltlagret eller Ungdomshuset eksisterer længere – og Christiania bliver mere og mere normaliseret.
Bunker Bauer ser ud til at lide samme skæbne… det skal rives ned
København står overfor det største museumsbyggeri i årevis, når Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum fusionerer og bliver til Det Nye Naturhistoriske Museum på Sølvgade i hjertet af København.
Vi har intet imod det nye museum, men desværre viser projektbeskrivelsen, at de planlægger at rydde bunkerne og nedskære det grønne område for at lave en sekundær indgang til museet.
Vi synes, det er en skam, at København bliver en by, hvor man både nedlægger det lokale foreningsliv, den spirende musik- og ungdomskultur og de grønne områder. Billederne viser at græsarealet skal erstattes med fliser, vores træer må lade livet for springvand, og at bunkerne skal jævnes med jorden.
Det er især en skam, når projektbeskrivelsen faktisk giver mulighed for, at det grønne område og bunkerne kan sameksistere med museets sekundære indgangsparti.
Hjælp os med at råbe politikerne op, så vi alle fortsat kan nyde byens tilbud, og København forbliver en by med plads til os alle.
For mere information besøg vores facebookside:
Fra Bunker Bauers kampagne på Skrivunder.net
Et af problemerne med miljøer som Bunker Bauer er at de er meget dårlige til at gøre opmærksom på deres eksistens. Dels fordi musikken er det væsentligste og dels fordi arbejdet med at skrive, råbe op og debatterer ikke nødvendigvis er det man som DJ er stærkest til.
Men det bør altså ikke være årsagen til at man river stedet ned. Og med Bunker Bauers nærmest usynlige eksistens er det svært at forstille sig at det ikke burde være muligt at finde en løsning hvor begge projekter kan leve uden problemer.
Bunker Bauer har brug for hjælp.
Verden oversvømmes af gode vilje – og I den del vi har levet I ledsaget af en masse penge. Fra NGO’er, diplomater, private organisationer og Gud og Hver Mand der kun vil folk det bedste.
Et af de federe projekter jeg har mødt er Turning Tables der hjælper marginaliserede unge i konfliktramte lande med at skabe en platform de kan udtrykke sig fra. En platform der har musiken og filmen som grundpiller.
We empower marginalized youth globally by providing them with the means to express their grievances, hopes and dreams in music and film; we build a creative environment for learning new skills and sharing experiences, and an opportunity to pursue a better tomorrow.
Fra Turning Tables hjemmeside
Uden sammenligning i øvrigt tror jeg at Bunker Bauer er det samme – en platform som en bestemt gruppe unge danskere kan udtrykke sig fra. Så Bunker Bauer har allerede det som vi forsøger at skabe for deres soul brothers & sisters ude i den store verden.
Endnu!
Med mindre der sker et eller andet må Bunker Bauer lukke. Men det kræver at folk først får kendskab til miljøet. At folk bliver klar over, hvor fed musik der spilles i de gamle bunkers. Og det koster indtil videre ingen penge… det kræver bare at musikken spredes og folk underskriver
Det er fedt at vi hjælper alle på kloden – bare vi også kan gi’ en hjælpende hånd til folk i vores egen baghave.
Hvorfor gå over åen efter vand.
Det er meget sigende for vores kultur – man foretrækker det støttede museum frem for det selvkørende nutidige
Morten Vammen