Da jeg var så’n rigtig ung, i tyverne, boede jeg sammen med to andre i et temmelig anarkistisk mini-kollektiv i Tordenskjoldsgade i København K. Vi hørte enormt meget musik og holdt nogle gevaldige fester og fattede ikke, hvorfor naboerne brokkede sig. Nu forstår jeg dem godt og siger undskyld med tilbagevirkende kraft. Et nummer, der altid blev spillet sent på natten, var Laurie Andersons undergrundshit Oh Superman, som du kan høre eller genhøre herover. En af mine samboer havde et seriøst crush på Anderson, så det nummer er en væsentlig del af soundtracket til min ungdom.
Men efterfølgende har jeg ikke fulgt med i hendes produktion, hverken som musiker eller som kunstner. Det, kan jeg nu se, var en stor fejl, for ‘Heart of a Dog’ er et kunstværk i alle dimensioner og holder både syns- og høresansen fuldt optaget hele vejen.
Hunden, Lolabelle, er central i filmen…
View original post 451 more words