At sætte grænser er en disciplin, man kan bruge et helt liv på at lære. At konfrontere. At turde gå ind i konflikten. At sige til Svinet, når Svinet opfører sig som en tosse, og give ham et rap. Og gå. Akkurat som alle mine og jeres børn har lært, at hvis en mærkelig mand i en hvid Ford Transit stopper op ved siden af dig på vejen, åbner døren og tilbyder dig slik og X-Boks, så skal du skrige på en voksen og løbe væk. At kvinder seriøst mener, at »de er tvunget til at blive siddende over for en savlende seksualforstyrret bøvsende mand«, svarer til at blive siddende i en skov under en skovbrand. Det er dumt og selvmorderisk.

Liktorerne hævder fortsat, at så risikerer man at miste jobbet.

Okay. Ingen af disse kvinder lever i det sydlige Sudan, hvor det næste måltid afhænger af skæbne, held og guds vilje.

Man kan stadig gå.

Læs Ole Bornedals forrygende indlæg: Liktorernes Tyrani, i Weekend Avisen

Stop nu det #metoo hysteri. I er totalt til grin!

Nu kan jeg ikke holde mig væk fra tasterne – der er forfærdeligt at se hvordan det er lykkedes en masse klamme fisser at udvande #metoo kampagnen som jeg egentlig havde sympati for i starten men som nu virker totalt fordummende og nedværdigende for alle de velmende intelligente kvinder der kickstartede den.

Det der undrer mig allermest ved #meetoo tsunamien er alle de svage kvinder der åbenbart eksisterer i min omgnagskreds. Jeg trorede at de var intelligente og kompromisløse nok til at skride og skide på job og karrier, hvis nogen overskred deres grænser. Men det har åbenbart ikke været tilfældet.

Jeg elsker ikke kvinder generelt. Jeg elsker ufatteligt mange af dem – men der ved gud også mange jeg ikke kan holde ud – og mange som har provokeret mig så meget at jeg sagtens kan have bedt enkelte om at lukke fissen og skride ad helvede til…

Hvis det er sket og hvis jeg har krænket dem på deres integritet – eller hele deres køns vegne undskyklder jeg naturligvis. Det har nemlig aldrig været hensigten. Det er såmænd blot min indre bodagamnd der et øjeblik tog over…

Det gør den af og til.

Som dengang i 1993 hvor jeg fik en øredøvende skideballe af den daværende kvindelige underdirektørpå Carlsberg fordi jeg brød koncernens organisation og (næsten) egenhændigt tappede 1 mill julebryg med den fatale konsekvens at vi i 3 måneder ikke kunne levere FF.

Skideballen var naturligvis helt berettiget – man kan naturligvis ikke være ansvarlig for ølproduktionen i landets største bryggeri og løbe tør for et produkt.

Mit argument: at denne ekstra million flasker snebajere 4 dage før juleaften faktisk genererede en profit til bryggeriet der var tre gange større en det FF genererede på et helt år prellede fuldstændigt af.

Du har fandme heller ikke nogen nosser slyngede jeg i hovedet på direktøren.

Hun gik ikke ind ved siden af og græd.

Jeg har da nosser – de sidder bare lidt højere oppe udbrød hun i stedet, mens hun grinede højlydt. I samme øjeblik ændrede hun sig fra en snerpet fisse til en ualmindelig skøn, intelligent og smuk kvinde.

Jeg kræver min ret til at mand med alt hvad dette indebærer

Mit problem er at jeg har brugt en stor del af mit liv i en kultur jeg elsker: Mandehørms kulturen hvor jeg og mine andre disciple har stået i vores templer og talt om pik, prut og patter mens vi rituelt slår hinanden på skuldrerne og grynter hø, hø, hø,… og blinket anerkendende til hinanden.

Jeg elsker kulturen, jeg elsker Svinet, Simon Spies, Charles Bukowski, Lerfeldt, Crumb og alle de andre originaler der gør verden til et mere underholdende sted at leve. Og jeg elsker og respekterer kvinder og vil til en hver tid tage afstand fra alle former for krænkelser der påtvinges dem – og alle andre for den sags skyld.

MEN hvis I ikke kan tage lugten i bageriet så skrid – at komme snøftende tilbage efter 25 år og pive over at et svin har stukket en mikrofon op i fissen for at få en udtalelese i stedet for at smække pågældende et par på skrinet, skide på karrieren og skride på stedet – er ikke alene dårlig stil. Det er uværdigt.

Jeg forbeholder mig min ret til at være mand på en gammeldags mandeagtig måde – og hvis der er snerpede fisser derude der ikke kan holde mig ud. SÅ HOLD JER VÆK.

Og lad for gud skyld være med at se min favorit reklamefilm for Grøn Tuborg – og lad nu også være med at køre en hetz mod Peter Wibroe og hele den samlede reklamebranche… Som sagt I kunne jo bare have holdt jer væk og lade os mænd være mænd.

Og hvis Jette Knudsen sidder derude og føler sig krænket undskylder jeg.  Ligesom jeg naturligvis også undskylder over for andre kvinder, homoseksuelle og alle andre som min indre bodagamand i et svagt øjeblik har krænket. UNDSKYLD

Og jeg undskylder også overfor min elskede Annette der tit ser min indre dumme bodagamand. Jeg elsker dig betingelsesløst.

Thomas & #Mantoo