Hold da kæft hvor frembringer indledningen fra Medley dog mange gode minder.
Solen er smeltet i en glødende plamage bag bygningerne på Enghavevej og har farvet himlen over Vesterbro apokalyptisk lyserød. Vi løber ned i smøgen, der er tapetseret med plakater for kommende og overståede koncerter i nabolaget. Barbara Moleko overlapper en stribe Medinaer, og jeg når lige at registrere Tim Christensens øjne under Rasmus Walters forvredne ansigt på en plakat, der har mistet sit tag i muren, mens jeg iler forbi med en dreng i hver hånd. Vi stopper ved døren til Medley Studios.
Glæder mig til at læse mere 🙂