Verdens dårligste musik finder man i flyselskabernes Entertainment System – men man går jo aldrig galt i byen med Kind of Blue. Sjovt at tænke på, at den musik min far vrængede på næsen af og dømte stendød inden for kort tid – og at jeg ville blive klogere når jeg blev voksen og alt det der – nu er mainstream – albummet er over alt… Chris Barber derimod. HAN HOLDER!

Ham hører man der imod aldrig.