From Night at the Opera’s famous stateroom scene, 1935, MGM Studios
Nyt kapitel i vores nepalesiske eventyr er begyndt.
I går forlod vi The Ranas @ Dili Raman Marg og flyttede ind på Nursery Gal – adressen for det kommende Tings.
Her hersker kaos – men tanken om endeligt at være ’hjemme’ giver alligevel en slags ro. Og det selv om det hele mest af alt minder om scener fra slumstormernes liv anno 1970’erne… uden at jeg konkret ved hvad det gik ud på. Men vi bor i tilfældige rum på begrænset tid, fordi rummene på et eller andet tidspunkt skal bygges om efter vores tegninger. Så alt er midlertidigt, beskidt roddet og larmende.
I går startede jeg kl 5 am med at pakke – jeg fortsatte der hvor Annette slap aftenen før. Klokken 7 am kom Jeet med en ladvogn og 3 tvivlsomme og ekstremt ladne kids der mest af alt lignede noget der burde have været blevet hjemme – hvor det så end måtte være.
Klokken 10 stod al vores habbengut i det store tomme rum på første sal i et kaotisk virvar.
Samtidigt troppede elektrikerne op og gik igang med den midlertidige løsning, der skal sikre at vores omfattende teknik fungerer, når strømmen svigter. De fik i øvrigt selskab af to teknikere fra Sibisu, der kom forbi for at sætte webbet op – uden success, naturligvis – selvom de hårdnakket påstod at der var hul igennem. Det kom der først tre timer senere, da jeg måtte ringe efter den tekniker, der var lovet os inden for en times tid som kom forbi og fiksede det hele på 5 minutter.Da kom der tilgengæld også fart på drengen.
Kaos blev ikke mindre af vores midlertidige didi moslede rundt og gjorde rent alle andre steder end der hvor vi bad hende om at gøre rent, samtidigt med at venner kom forbi sammen med alle de lokale, der nu har fundet ud af at her kommer hotel og derfor øjner muligheden for en kommende business og/eller lige vil anbefale en bror og/eller fætter der arbejder som tjener et eller andet sted og i den grad drømmer om at komme til at arbejde på netop vores sted…
Alt sammen akkompagneret af vores håndværkere, der knokler på begge sider af huset, under os og snart over os og som vi jo vanskeligt kan brokke os over, da de ikke gør andet end det de bliver betalt for og iøvrigt taler et sprog vi ikke forstår da vi ikke taler hindi og vore nepali er meget oli, oli.
Krydr så lige dette virvar med opringninger fra Subash, der spørger om vi lige kan komme forbi Immigration And bring 200 USD… Dawa der er tilkaldt for at få styr på projektet og minder os om at vi skal sørge for at have 5 lakh klar til Ansari i morgen (dvs idag) – noget der i sig selv er et projekt, skypen der bimler og bamler af beskeder fra Susanne i Randers der ikke kan få sit velfungerende site til at fungere, Kasper i Danmak, der udbeder sig en tidsplaner for et af de fire nye webprojketer, der skal startes op NU – selvom jeg stadigvæk kæmper en kamp med at rage penge til mig for de projekter der ER levet og som Bark:CPH højt og helligt lovede at betale forleden osv., osv., osv.
Det var en derfor en stor fornøjelse at slippe væk kl 17:30 for at holde til møde med Gorkha Brewery på The Factory og efterfølgende smutte forby Liv’s afskedsfest @ Lazimpat Gallery Cafe og hænge ud med alle stamkunderne og blive bekræftet i at det vi har gang i er det helt rigtige… ordet er for alvor ude og folk er nu mere positivt nygerrige end tvivlsomme.
Vi var godt nok også flade da vi lagde os til at sove et eller andet midlertidigt sted.
Men det er fedt – efter al den tid hvor vi har gået tomgang fordi vi ikke har kunnet få vores hus er det rart med action… så må vi se hvordan vi kommer igennem det.
PS
Og hvor er det lige fedt at få sms’er fra sønnen der springer i floden fra klipperne ved Pont du Gard i Provence og sipper kølig rosé og ser frem til middagen på den lokale snask med lavendel farvede duge.
BONUS
Tingstrup 
One Comment Tilføj dine