De sidste uger har jeg været ramt af en skrive blokade – mine forskellige blogs har derfor været helt døde. For at komme igang igen besluttede jeg mig for bare at tage en dag fra min dagbog. Så nysgerrige kan nu se hvordan en almindelig hverdag i Tingstrups liv foregår.
Tag: KATHMANDU
I denne weekend fik vores kunstprojekt Art@Tings det helt store gennembrud!
Aditya Aryals deltagelse på Viborg International Billboard Festival 2015 er ikke alene kulminationen af Art@Tings mere end 5 års samarbejde med Aditya. Jeg vil gå så vidt at påstå, at det også er en kæmpe begivenhed for Nepalesisk Kunst.
Alt hvad vi – i de 6 år, vi har levet i Kathmandu – har set af kunst fra Nepal (udenfor landets grænser) har en Developing Country-label påklistret. Der er altid en organisation og/eller en ambassade indblandet.
Det gør kunsten kedelig og forudsigelig. Det er som om, alle kunstnere laver kunst for at please kulturstøtten, frem for at lave det, de brænder for.
Thomas Bjørn Tingstrup, Art@Tings
Tænk at man har venner og bekendte der donerer >14,000 US på en uges tdi?
På dag 4 hvor Tings Tea Lounge & Lounge Hotel så selvkørende at vi for første gang siden jordskælvet befandt os i en situation, hvor vi havde tid tog Annette mig ind på vores værelse. “Vi har alle de her kontanter” – hun stod med et par hundrede tusinde NRP i hånden og den kuvert med den spontane indsamling fra gæster, der i hast var havde forladt Kathmandu. Her var der yderligere 27,000 NRP. Men med det jeg havde i hånden, var der omkring 250,000 NRP.
Jeg var enig. Det gav ingen mening, at vi havde de penge liggende, når der var brug for hjælp asap.
CODA: ReConceptionsOfJazz #14
Ib Skovgaard RIP
Vores Tings projekt udvikler sig stille og ubemærket – i retninger de færreste kender til.
Jeg tror godt jeg ved, hvad der sker, når folk får stress. Når mængden af ufordøjede indtryk bliver tilstrækkeligt stort, slår ens intellekt og sind ganske enkelt fra. Afhængigt af ens overskud, personlighed og naturligvis arten af indtryk – de negative er slemme – reagerer ens system. For mit vedkommende har jeg været skriveblokeret i…
Vi fik hul igennem: ReConceptions #13
En gang i mellem er det svært at forstå al den ballade man til tider befinder sig – at ting man laver for sjov, faktisk ikke er spor sjovt.
Men så pludseligt får man en tegn der viser at det hele er besværet værd. Som eksempelvis forleden da en af publikummerne pludseligt overtog Gianni’s saxophone michrophone og begyndte at ‘scratsche’ – det var magisk.
Hvordan kan man føle sig så glad og samtidigt så trist på samme tid?
Hvad er det lige der er sket og hvornår gik det galt. Da jeg startede med at rejse var danskerne åbne, frisindede og tolerante.
Jeg skammer mig engang i mellem over at være dansker.
Idioti, grådighed eller det der er værre – velkommen til Udviklingsverden? ReConceptions Of Jazz #8
Reality Check: Det går sgu lidt langsomt. Vi har en liste med 16 huse vi skal tjekke ud til Tings Lisbon. Men ingen af ejendomsmæglerne vender tilbage. Det er sandsynligvis vores utålmodighed der driller. Som sædvanligt. Til gengæld får vi tjekket Lissabon ud – især vores favoritområder. Når vi ikke bare chiller i lejligheden, vader vi rundt…
Tingstrup 