Onsdag den 27. April 2011
Kongstad på P1 omkring noget 80’er gossip. Sikkert fordi han snart udkommer med noget nyt. Vist nok et blad som vi naturligvis skal forhandle i loungen. P6Beat spiller resten af morgenen…. 

På trods af alle ytringer i 2010 om det modsatte er der nu i dag strejke.

Holdningen var ellers at man på grund af turiståret i 2011 ville holde sig i ro… men sådan skulle det åbenbart ikke være.
Nu har Tourist Boardet så en undskyldning hvis målet på 1.000.000 turister i år ikke nås.

Årsagen skulle i følge pålidelige kilder skyldes at man forsøger at splitte Maoisterne i to så der kan dannes en regering med den ene af parterne.

Eller også er grunden en helt anden…

I don’t know.

Har ikke en skid forstand på det – og i øvrigt interesserer det mig ikke.

Min dagligdag er langt mere konkret og håndgribelig.

Lige nu forholder jeg mig til roen og solen her til morgen på  paa terrassen. Senere skal jeg til at involvere mig i Tings drift – eller mere konkret – lave nogle rutiner i køkkenet.

I går var det den første aften hvor jeg holdt mig væk fra køkkenet. Og det selvom vi havde flere gæster end en normal torsdag.

Birgitte og Anne Mette sad med to af deres venner i gården. Francois og en veninde på øverste terrasse, Roman lå i loungen og chillede og Annette og jeg havde Anke + påhæng til middag i lounge-haven.

Denne tirsdag var faktisk den først hvor folk kom i en lind strøm hele dagen og bare hængte ud… Vivek og hele holdet bag Thamas kom til frokost og sad i haven med ligge stolene.

Walter kom med den franske konsul, Rasmus kom forbi og nød en øl med Peter, Niranjan kom som sædvanligt til frokost og mindede os om vores stående middagsinvitation og Nina, Birgitte og Anne Mette minglede ud og ind mellem Jack, Molly og Murrey Kerr der sad og frokostarbejdede.

Tings tager form og Tings tager tid.

Dagen startede ellers klokken 3-et-eller-andet om natten med at Annette konstaterede at toiletterne var uden vand.

SHIT – endnu mere konkret.

Der røg den nattesøvn – så klokken 4 (hvor strømmen kom) var der intet andet at gøre end at starte pumpen så gæsterne kunne skide i fred og ro og få sig et varmt bad når de vågnede.

Thank GOD that it didn’t happen 4 days ago where all our 12 rooms were rented out.

Efter ca 15 minutter hører jeg så pludseligt et let rislen… eller måske en fossen.

Blue Corner der vender ud til vores kommende køkkenhave var det eneste værelse uden gæster. Derfor var alle vinduerne åbne så værelset fremstår luftigt og friskt når der er folk der vil se det.

Og ganske rigtigt.

Da jeg kiggede ind af badeværelsesvinduet stod vandhanen ganske rigtigt med vandet fossende ud. Det havde det gjort siden kl 6 pm, den foregående aften hvor alle tankene var fyldt til bristepunktet.

En af rengøringsdamerne havde glemt at lukke hanen.

Klokken 5 var der vand igen – så ingen lagde mærke til denne lille misere.

Da dagen nu var begyndt kunne jeg lige så lave lidt brød, blogge, aflyse min undervisning (jeg blev nødt til at koncentrere mig om vores nye brønd, hvor vandet er rødt og derfor nærmest ubrugeligt) samt catche up på nogle af de mange småting, der har ligget hen på grund af work-over-load de seneste 10 dage.

Ved syv tiden konstaterede jeg at der ikke var frugt til vores morgenmad, ingen youghurt og i øvrigt intet personale og gik derfor grassat og ringede og sms’sede til gud-og-hver-mand hvorefter jeg tog et koldt bad. Jeg have ikke tålmodighed til at vente på et varmt.

Da jeg våd og nedkølet steg ud af badet stod Annette og talte med Anju, vores land lord, om det farvede vand. Et problem jeg har lovet at tage mig af, da Annette har nok at deale med selv.

I følge vores kontrakt er det deres ansvar at sørge for vand. Derfor er det også dem der har stået for boringen ned til vandlommen 130 ft under os. Da vandet som bekendt er rødt er det også dem der skal sørge for det filter der løser problemet.

De havde tidligere forsøgt at tørre denne omkostning af paa os. Deres meget sympatiske søn, og som enearving den kommened Herre-I-Huset , kom for en måned siden forbi os. Noget han aldrig har gjort før. Med et skævt og famlende smil brugte han en halv time på at forklare mig det rimelige i at vi tog omkostningen til et filter, når de nu stod for selve boringen.

Det tog mig herefter mindre end 1 minut at forklare ham det helt urimelige i hans forslag, og det på en måde, så han ikke kunne gøre andet end at give mig ret.

Derfor kom det lidt bag på mig, da Anju (vores land lord) nu begyndte at fortælle mig at de ikke har penge til filteret at at vi derfor måtte betale selv.

Det sagde jeg naturligvis OK til lige som jeg lige så naturligt fortalte hende at vi bare ville modregne beløbet i vores kommende huslejebetaling. Efter at have investeret en mindre formue i dette hus har vi nemlig heller ingen penge.

Hun blev ikke fornærmet over dette svar – men glad blev hun heller ikke.

I stedet kom hun med en konge bemærkning:

We must change the contract – what if the water disappears after 3 years…

Den trumfede jeg:

Yes, let’s change it If the real estate market collapses next year and all prizes gøs down our monthly rent have to be reduced accordingly. So lets change that in the contract also

Så brød hun sgu’ ud i gråd.

Denne skønne kvinde stod ved mine skuldre og tud-brølede mens hun hulkende fortalte mig om alle de penge de skulle bruge til deres søns uddannelse, om uforudsete omkostninger og bla., bla., bla.

Jeg har ingen grund overhovedet til at gøre hende eller hendes mand fortræd. Vi holder meget af dem. Derfor forklarede jeg hende trøstende at vi nok skulle finde en løsning. Hvad dette kan være, aner jeg i skrivende stund ikke. Min vi skal videre – det er nemlig nu jernet gløder.

Det vigtigste er at far er glad.

Oven på denne morgen var det sgu befriende at se vores lille oase blive taget i brug af folk fra alle lande, fra en masse kreative og/eller idealistiske proffessioner og fra alle aldersgrupper.

Guderne skal vide at det er hårdt. men lige nu er det hårdt på en anden og federe måde end for 4 måneder siden.

Torsdag den 28. februar 2011

Her er stille. Ingen musik – men til gengæld heller ingen larm.

Klokken er 5.11 am.

Har lige lavet morgenmad (frugtsalat  bestånde af banan, æbler, papaya i en dressing af lime og frisk mynte + musli og youghurt) til Anne Mette og Birgitte, der koerer kl. 6 am og derfor skal have morgenmad allerede kl. 5:30

Samler lige tråden op fra der hvor jeg slap den i går.

Det er ganske rigtigt fedt at se hvordan vores lille sted bliver brugt af de folk vi har drømt om vil bruge det.

Det er samtidigt også skræmmende.

På et tidspunkt i går eftermiddags greb jeg mig nemlig i at befinde mig i den drøm jeg har  haft de seneste 10 år. Deja Vu?

Jeg lå og mediterede under den monsunligende regn, der har forvildet sig ind i vores sommer og forpestet solen med storm og torden og vand i lårtykke stråler. Billederne i mit hoved var fra vores aften forleden med gæster fra alle egne af kloden der småsludrede på terrassen, udvekslede visitkort og erfaringer. Præcist det billede og de lyde jeg har oplevet før – i mine tanker.

Hvis jeg allerede NU befinder mig så tæt på mit drømme liv er det altså for scarry… for hvad skal jeg så drømme om. De er sgu svært at forestille sig drømme der er end vildere og endnu mere far out end et hotel i Kathmandu.

Endnu vildere.

I går konstaterede Annette at restauranten nu for første gang giver overskud – inkl. omkostningerne til den morgenmad vi giver vores hotelgæster.

Det vil altså sige uden at vi indregner den del af værelsesprisen, der dækker omkosningerne til morgenmaden.

Og vi har endnu ikke været i gang i 3 måneder.

Gu’ ve hvordan vejret bliver i dag.

Fredag den 29. April 2011
Bugge Wesseltoft

Klokken er traditionen tro kl. lort AM. Vores brudepar skal tidligt til lufthavnen for at nå morgenflyet til Buthan. Fortalte dem ikke om hvor facistoidt dette land er. Der er jo ingen grund til at ødelægge deres oplevelse. Fortalte dem i stedet om hvor fantastisk Tigers Nest er.

Glæder mig til at høre om deres syn pa landet når de returnerer på mandag.

Lørdag den 30. april
Lytter til Ronnies fantastiske NewMusicUnited site. Pisseirriterende at man skal lytte trakc-by-track 

Bruger lortevejret og min selvpåførte køkkenkarantæne til at tjekke mails fra den forgangne uge:

Claus

Nu da jeg fik en billet til Kathmandu i fødselsdagsgave, har jeg tænkt mig også at give Otto en i fødselsdagsgave. Hvis i er hjemme i perioden d 22. oktober – 22. november vil det være storslående. 

Utpal Parashar

hi thomas, loved the visit to your place. 

Søren.
Hej Thomas
Mange tak for rigtig gode dage. Jeg kommer paa RIGTIG mange hoteller rundt i verden, og Jeres er et dejligt fristed !!

Nina

Kære Thomas og Anette
Så er vi fint hjemme og i fuld gang i vores danske arbejde. Tak for rigtig gode dage hos jer igen. I har bare skabt et skønt fristed midt i byens pulserende liv.

… vi glæder os til at følge Nina og gruppens projekter og glæder os til at se hende igen til efteråret.

Tilbage til regnen – LORTEVEJR og til planlægningen af de kommende tiltag her i mit liv i Kathmandu.

• Glæder mig til at komme i gang med åbningen af vores Galleri. Første udstilling bliver Home Sick Blues med udvalgte skillerier som Claus sender her til.
• Glæder mig også til at se Murreys SickCity i Cinemateket. Den film fortjener at komme til Europa.
• Glæder mig til at få gæsteopræden i koekkene. Ser ud til at efteråret bliver de helt store tilløbsstykke med besøg af både Kasper og Claus
• Og så skal vi lave en lancering af Kongstads nye magasin her i Nepal. Det er vel for Fanden muligt at sælge 5 eks.

… det er første gang i lang tid jeg har haft overskud til at tænke på andet end Tings.