Sidder paa Lamphu Tree Hotel’s fede roof top terrasse med Bitches Brew og ByLarm og glor over Bangkoks morgentage med en tiltagende bilstoej omkring mig og tiggende morgenmunke fra det naerliggende Wat for mine foedder.

Det er en stor dag.

Kasper ringede i gaar og gav mig resultatet af sin svendeproeve.

Han fik Bronze!!!

Jeg ved ikke om det er den samme slags medalje, som den jeg fik i Duka Svoemning i Hermes svoemmeklub engang i 60’erne: et lille irriterende stofmaerke man skulle sy paa sine badebukser saa alle kunne se hvor god man var. Indtil maerkets farver blev aetset op af chloren i Sundby Badet.

Det tror jeg nu ikke – og i virkeligheden er det ogsaa ligegyldigt. Det vigtigste er at han nu kan han sgu’ kalde sig KOK.

Jeg er stolt som ind i Helvede – ikke saa meget paa grund af resultatet – jeg behoever altsaa ingen karakterer eller medaljer for at vide at han godt kan lave mad. Mere paa grund af den stolthed og glaede der sev gennem telefonen fra CPH til Bangkok mens han var paa vej til Cofoco for at festspise. Selve det at have faerdiggjort en process virker ufatteligt givende. Og naar det saa oven i koebet er med et godt resultat, saa er det jo endnu bedre.

Jeg har altid vidst at han ville have med mad at goere – saa nu haaber jeg bare at han faar det bedste ud af det hele og fortsaetter med at suge til sig af viden… Tings laegger som sagt koekken til i Kathmandu til oktober saa han kan fordybe sig i Dal Bathens univers: Can Mad i Dal Bat… 

Godt gaaet og tillykke – Annette og jeg vil fejre dig i din aaand og svinespise paa een af Bangkoks gourmet’er og give dig en detaljeret rapport… how about that?

Og saa et lille indblik i Kaspers vej til medaljen… sjove hatte.