Som branche har vi taget et hovedspring ind i den digitale virkelighed. Vi har insisteret på at gå nye veje for at leve op til forbrugernes ønske om fleksibilitet. Det er den satsning, vi nu begynder at se de økonomiske resultater af.
Henrik Daldorph, formande for IFPI i indledningen til musikindustriens årsberetning.

I 1996 etablerede Michael Dawids (RIP) og overtegnede for IFPI Danmark et WEB Udvalg hvis formål var at etablere en webplatform for den danske musikbranche.

I virkeligheden var det Michael Dawid’s (Polygram) intiativ. Han vidste nemlig at jeg sad hos EMI længere nede ad gaden og stjal musik fra nettet med arme og ben. Det var ikke mange måneder siden vi havde siddet på mit kontor og røget Michaels små stinkende cerrutter og grint af en artikel jeg havde hængende på opslagstavlen bag mig. Et dobbelt opslag fra Børsens Nyhedsmagasin hvor Peter Staarup fra Den Danske Bank udtaler: Jeg Tror Ikke På Internettet.

Artiklen var en lille farvelhilsen fra mine tidligere kolleger fra Tuborg. De syntes det var sjovt at artiklens forfatter forudså musikbranchens endeligt: Hvor dum kunne jeg dog være – det vill aldrig ske for Tuborg :-}

Michael sad i et eller andet udvalg hos IFPI og havde i den forbindelse hørt/talt om musik på nettet og ville derfor starte et eller andet op. Det blev startskuddet til Music.org.

Vores holdning dengang var at forbrugerne som udgangspunkt var lovlydige og ville betale for deres musik. MEN at de naturligvis ville stjæle musikken hvis ikke branchen gjorde den tilgængelig.

Som flittig bruger af P2P services vidste jeg at alle musikelskere havde de nødvendige gadgets og vidste også hvor let det var at bruge dem. Jeg havde personlig svært ved at forestille mig at forbrugerne ville acceptere at deres dyrt indkøbte MP3 afspillere skulle forblive tomme og ubrugelige. Min egen Archos kostede dengang over 2.000 kroner!!!

I 1997 lancerede IFPI Danmark sammen med Esben Trier Music.org hvor selskaberne i fase 1 leverede magasinindhold og i den efterfølgende fase 2 musik som forbrugerne kunne købe.

Set uppet var perfekt Nat & Dag på indhold og GDC på digital distribution.

Music.org kom i luften – og blev skudt i sænk i IFPI regi nogle måneder senere. Da fandt EMI’s, Sony’s, Polygram’s og de andre selskabers HQ’s ud af at There was something rotten in the state of Denmark. Den beslutning tvang alle musikforbrugere til at stjæle deres danske musik med arme og ben.

Jeg nævner naturligvis alt dette for at fremhæve vores initiativ. Men det er i virkeligheden forkert Det er nemlig slet ikke os der skal æren.

Hvis IFP Danmark i 2014 fremstår som visionære og musikbranchens redning hvad var de danske pladeselskabsdirektører der repræsenterede IFPI for 18 år siden så?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan den danske musikranche ville se ud i dag, hvis de danske selskabers respektive moderselskaber havde givet dem lov til at følge deres intuition.

Musikforretningen ville med garanti være bedre.

Mon ikke branchen ville have en række små sideforretning – digital musikrådgivning, udvikling af musikplatforme, musik apps, universitetsuddannelser i digital musik innovation og, og….

For slet ikke at tale om de udøvende musikeres situaition. Sven Gaul/DMF var nemlig lige så langt fremme på den digitale front som IFPI… men det er en anden historie.

Musik.org deler i dag samme skæbne som en masse andre åbenlyse visionære projekter der aldrig fik lov til at udvikle deres potentialer p.gr.a uvidenhed og fremtidsfrygt. De ligger alle på den digitale kirkegård: Internet Archive.