Morgentanker fra Tings Tea Lounge: ReConceptions Of Jazz #11

Reality check: Er tilbage på Tings efter vores nætter i Dorjes brors lejlighed. Godt nok ikke i vores eget værelse – men det nærmeste vi kan komme ‘hjem’ i denne omgang. Fra i morgen rykker vi ind i vores eget værelse. Herefter har vi et mindre break i vores sigøjner tilværelse.

Hvor er det dog en fantastisk oplevelse igen at vågne op til duften af hjemmebagt brød. Og det er ren meditation at sidde i bunden af vores have og kigge ud på solen, der polerer morgenduggen af alle blomsterne til lyden af Keith Jarrets La Scala som jeg foretrækker fremfor fugle lyde og hunde gøen.

Det er ikke til at forestille sig, at Nepal for to dage siden var lukket på grund af orkanen Hub Hub – at folk ikke kunne forlade Kathmandu dalen – og ingen komme ind. At Annette og Dorje are back in business efter deres tur til Bangkok. At forretningen kører stille og roligt forrygende med fuld belægning (bortset fra det værelse vi har inddraget), spisende gæster i loungen og stor catering ordre i bogen. Alt er nærmest helt normalt normalt. Og at vi lige om lidt tager til Lissabon

Har ikke kunnet sove siden klokken 2 am.

Tankerne har drillet mig. Men modsat de foregående nætter, hvor jeg lå vågen på grund af den syndflod, der lukkede Nepal for en stund og tvang os til at lave en række Plan B’er – planer som jeg vidste aldrig ville fungere, men dog trods alt var det eneste forsvarlige vi som arrangører kunne gøre over for sponsorer, partnere, publikummer og alle andre, der har knoklet i snart to måneder for at nå så langt, som vi har – modsat disse tanker er det den sædvanlige positivt nervøse bekymring, der har drillet. Det man kalder sommerfugle i maven foregik i mit hoved. Vores første ReConceptions Of Jazz show stater nemlig her til aften – Renry Hollins spiller et sæt Alternativ Electronica på De La Soul. En lille ydmyg club som passer perfect som startsted.

Der bliver tale om en aften med små armbevægelser. Full Circle’s PR arbejde har været helt forrygende. Forleden havde vi prime time TV, vi har haft alle relevante engelsktalende aviser og magasiner, og i går lavede Shishir et to timers interview med den største nepalesiske sprøjte: Annapurna Post som vist kommer i avisen i dag. Og vi har vist også endnu en historie i ECS Friday – lige nu er det ikke helt til at overskue.

Så jeg er faktisk en smule bekymret over folks forventninger. Faktisk ved jeg ikke engang selv, hvad jeg skal forvente af vores start i aften. Det bedste vil være en lille koncert, hvor der ikke kommer for mange og ikke for få – bare lige tilpas, til at vi kan få nogle gode billeder, vi kan sprede i det net, vi har spændt ud mellem FB, G+, Twitter, SoundCloud, Youtube og Instagram. Vores sociale netværks kampagne ser ud til at virke efter hensigten – måske endda bedre. Det store slag bliver i morgen på City Museum og lørdag eftermiddag på Children’s Art Museum – det er her indsatsen skal sættes ind – og det vi skal bruge De La Soul til. Vi arbejder nemlig på at få TV dækning til de ene af disse arrangementer, der begge adskiller sig ved at have live jam, poetry slam, art etc. Vi har to positive stationer samt et par FM historier. Og vi kan sikkert også få et par aviser. Så det eneste, jeg i virkeligheden bare vil have i dag, er et show, der skaber den nødvendige selvtillid og tryghed, vi har brug for til weekendens 4 shows (der er to shows ud over de to museums ting).

Så det er disse tanker og spekulationer der har holdt mig vågen. Samt en masse optur over hvordan folk her i de afgørende timer blomstrer op, tager fat og leverer…. og så et enkelt stænk malurt fra en front jeg ikke helt forventede. Noget jeg gemmer til den afsluttende status over projektet om en uges tid. Lidt krymmel på isen har det også været med flere gode venner på besøg. Blandt andet Søren fra Hummel som ryger på clubbing på fredag.

Nu må jeg hellere forbi den lokale og tænde nogle lys.

Denne post er skrevet til Keith Jarrett’s La Scala

POST-SCRIPTUM – Realitycheck II

ReConceptions har åbenbart åbnet nogle øjne i de internationale såkaldte kulturstøtte kredse.

Forleden spurgte en af vores udenlandske stamgæster mig: Why is Denmark not supporting ReConceptions?

Hertil kunne jeg bare svare: We didn’t even consider the possibility

Vi orker dem nemlig ikke. Jeg vil ikke sige, at der er kaos på den danske kultur front – men det ville ikke have varet længe, før det gik helt galt. Det blev kun lige akkurat undgået ved fyringen af den lokale kulturansvarlige på ambassaden. Folk ved åbenbart at jeg gik amok da nyheden om pågældendes ansættelse blev offentliggjort for nogle måneder siden.

Frustrationen over at de danske skatteydere nu skulle finansiere en person, der blot to år tidligere var blevet sparket ud med 180 km/t af selv samme system pga ufattelig inkompetence og muligvis svindel, var ikke til at bære. På grund af pågældende har både Annette og jeg de seneste måneder brugt brugt timer online fra Lissabon og live her i Kathmandu på at tale med frustrerede unge, der var gidsler i-et-eller-andet-kulturhalløj som ingen forstår.

For to dage siden var jeg lige ved at skrive til hele systemet igen og forklare dem situationen. Men det droppede jeg da nyheden om fyrringen ramte Tings i går med spørgsmålet:

Why are you guys not involved in the Danish Cultural projects.

Jeg var lige ved at forklare, at vi faktisk havde tilbudt vores hjælp – men droppede det.