Onsdag den 16 december 2015 TP 662 fra Lissabon til Amsterdam.

Så er vi på vej… jeg er ikke rigtigt klar over hvordan jeg skal benævne destinatioen: Hjem?… Tings i Kathmandu er mere end ‘bare’ Kathmandu – men  hjem er i min verden der, hvor vi lige er lettet fra. Jeg føler mig ufatteligt godt tilpas i Lissabon.

Da vi stod med vores baggage (der primært indeholder madvarer til vores jul) og kiggede ind i vores lille og skinnende rene lejlighed, fik jeg et lille stik et-eller-andet-sted indvendigt.

Jeg savnede det sgu allerede.

Mit vemod forsvandt til gengæld på et splitsekund efter at have tjekket mail.

Da jeg åbnede Tings indbakke faldt mine øjne straks på en mail der hed: Thank You, Thank You, Thank You.

Da jeg klikkede fik jeg de mest fantastiske mail fra Melody, der lige er tjekket ud efter en uges ophold, hvor hun har haft en hel gruppe boende. Stik mod vores politik har vi udlejet alle værelserne til et hold fra Joyn LLC, der arbejder i Indien – men hvor de involverede vist kommer fra alle dele af verden. Jeg ved faktisk ikke så meget om projektet endnu.

Annette and Dorjee,

I have been so absolutely impressed with this place and your team.

I don’t know how to thank you enough for making this time so special for us.

We hope to come back often.

We will go on TripAdvisor and give you raving reviews.

We will also send a tip for your staff.  Can you please make sure that all of your staff receive fair distribution of this tip on our behalf?

Thank you.

Melody

Det sjove er at vi faktisk overvejde om vi skulle sige ja eller nej.

Vi sagde ja af have holdet boende to grunde.

• For det første er det lavsæson.
  Selvom vi klarer os OK og fantastisk i forhold til resten af Kathmandu, er december vores dårligste. Og efter et år med jordskælv og for tiden kæmpe problemer med benzin, gas og varer generelt pga Indiens blokade af grænsen ligger vi bagud ift til sidst år, der var rekordår. Så det vil være rart med lidt ekstra omsætning.

  Samtidigt kom forespørgslen præcis umiddelbart efter vores Laxmi Puja til Tihar – og sådan et tegn kan man ikke se bort fra.

• For det andet
  Præcis den uge, holdet bookede, havde vi ikke en eneste reservation. Så derfor var det let at se bort fra vores politik i relation til grupper.
  Sagen er nemlig, at kun vil have individuelle rejsende. Det giver den bedste stemning, fordi alle er i samme situation: De har brug for selskab og søger derfor andre hvilket er svært, hvis man er den eneste et sted hvor alle andre kender hinanden.

  Det problem havde vi ligesom ikke, da hele hotellet blev booket af en gruppe.

Holdet forlod Tings i går efter en forrygende uge

De tog Tings til sig som om de boede der – men på den fede måde. De havde egentligt planlagt selv at lave med i vores gæste køkken.

Da de fandt ud af at vores mad ikke alene er billig, men at kvaliteten er langt over standarden andre steder, har de indtaget en meget stor del af deres måltider mens de har boet hos os fra vores menu. Dvs at vores køkken også har haft nok at se til – og travlhed giver nu den bedste stemning.

Vi var ellers en smule bekymret, da vi sagde ja.

Dvs da Dorje sagde ja. Vi overlader nemlig alle beslutninger til hende.

NGO’er og lignende projekter er ikke altid lette. Især ikke hvis der er tale om en blandet gruppe med folk kommer fra alle dele af verden. De sværeste er faktisk dem fra Indien og Afrika, hvor luksus i de flestes øjne er den comfort de store internationale bofabrikker som Radisson og Hyatt tilbyder. De forstår ganske enkelt ikke den kvalitet, der ligger i vores indretning, stemning, morgenmad, kunst osv. – dvs alt det som de fleste rejsevante vesterlændinge sætter stor pris på. Og stemningen mm er selve kernen i vores Tings Concept.

Samtidigt bekymrede situationen i Kathmandu os.

Da  vi rejste fra Kathmandu for små 6 uger siden var situationen kaotisk – og den er kun blevet værre, mens vi har været væk. Så vores trumf kort i den kolde periode: gasvarmere overalt – har vi ikke kunne bruge. Og i de sidste uger var det oven i købet lige før vi måtte lukket køkkenet ned pga manglende gas. Det lykkedes os imidlertid at trække i nogle tråde og redde situationen på stregen.

Men vores bekymringer har været meningsløse.

Dorje har været den perfekte boss, vært, chef og ansatte. Helt i vores ånd gik hun selv i køkkenet så hun, Sanjeet, Sagar og de andre kunne opfylde vores gæsters madønske: Om vi kunne lave momos?

Jeg personligt havde sagt nej på stedet, fordi jeg er krukke.

Dorje tænkte på bundlinien og har med garanti set på vores out guests de seneste uger og vurderet at ingen ville lægge mærke til vores lille afvigelse af vores madpolitik.

Den selvstændighed er noget af det vi sætter allermest pris på. Fleksibilitet og conduite er noget af det sværeste at lære fra sig – selv i Danmark. Dette er åbenbart lykkedes for os i Nepal – så et skulderklap til Annette og overtegnede fra vores bestyrelsesformand vil værende passende (Det er hermed givet)

600 momos fik køkkenet produceret – gæsterne gik amok af begejstring.

Det er så det der tumler rundt i mit baghoved her i flyet mod Amsterdam hvor vi mellemlander om to timer. Hvordan kan andet end andet end at glæde mig, til at komme tilbage til Tings?

Og så har vi oven i købet en lille bonus der venter på os.

Vi har nemlig en lind strøm af venner, der kommer forbi i de 10 dage vi er i Kathmandu.

Otto kommer den 18. og tager en ven med – vi skal lave X-Mas Play Food i køkkenet op til det stor madorgie den 24.

Sophus kommer den 20. og tager også en ven med. De leger med i køkkenet, hvis de vil. Og vil de ikke, gør det ikke noget.

De bliver her nemlig til juleaften som ikke kan udngå at blive andet end hyggelig. Blandingen af nære venner, hotelgæster samt et udvalg af vores nepalesiske venner er rygradden i den juletradition, vi har skabt her i Kathmandu.

I år er det noget helt særligt – vi har nemlig børn med. Og det hedder sig jo at julen mest er til for dem. Sophus og Otto er ikke alene to af vores bedste venners unger. De har også været på Tings flere gange tidligere… Det kan så godt være at de er i tyverne og for store til at være unger. Men alligevel – jeg gad sgu ikke holde jul med mine forældres venner, da jeg var i deres alder…

Så deres besøg er årets julegave til Annette og mig.

Og den 26. kommer der endnu et hold af vores venner.

Stephen og Thomas er her for Gud-Ved-hvilken-gang og er vel nærmest vores familie.

De er papfædre til en anden af vores nye nære venner, der kommer fra Stavanger der desværre ikke kommer jule aften men er her i januar…. men det er en anden historie. Stephen og Thomas mødte Sophus, da de var i Kathmandu for et år siden for at holde Stephens 50 års fødselsdag på Tings. Et møde der åbenbart var så forrygende, at de nu har lavet et par projekter sammen. Stephen har sin søster med som vi har mødt et hav af gange og drukket os pladrede med i Mandaylay Slings i baren på The Strand i Yangon for 3 år siden… så at kalde dem familie er vel ikke helt galt, eller hva’?

I mandags besluttede vi at udnytte dette sammenrend og lave noget så utraditionelt traditionelt som en julefrokost i Kathmandu, hvor vi inviterer samtidiget Adtya som lavede kunst med Sophus i Kathmandu OG som var artist in residence hos Stephen og Thomas…. The Width of a circle…

Den helt store store nyhed kom her til morgen.

Annette har lige fået vores tal for sidste måned. Vores resultat er nu på niveau som sidste år.

At der er så er tale om et beløb i Rupees der sammenlignet med vestlig valuta er peanuts ved jeg godt.

Men i local valuta er det fantastisk. Især i et år hvor den første af årets to turist sæsonner forsvandt med et forfærdeligt jordskælv og den anden røg samme vej – denne gang pga gas og bezin mangel, er dette fantastisk.

For os betyder resultatet noget særligt. Det beviser nemlig, at vores strategi med at fokusere på the free individual traveler, er korrekt. De er nemlig ikke så følsomme overfor katastrofer, politiske problemer og regntider.

Og det er faktisk det allervigitgste i denne tid, hvor vi sidder midt i opstarten af vores største Tings projekt til dato. Tings Lisbon.

Det bliver derfor fantastisk at komme til Kathmandu og give ros, være sammen med vores elskede personale, møde dejlige venner og fokusere på noget andet end Lissabon for en stund.

Sendt fra Loungen i Amsterdam

CODA
Efter hurtig gennemlæsning i Amsterdam med en kold Gin & Tonic i hånden kan jeg ikke lade være med at nedkoge dagens input i forskellige enkeltdele i relation til de strategier vi intuitivt arbejder med – en slags bench marks so to speak.

HR √
Brand √
Økonomi √
Kommunikation√
Kærlighed√

 … giver ny energi til det nye år. Om lidt sidder vi i flyet på vej mod Abu Dhabi – gu’ ve’ hvilke tanker der her dukker op.

Dene post er skrevet til tonerne fra Chet Baker – Hans Roots Recordings BOX set er forrygende