For Satan hvor er jeg træt af 24Syv!

Jeg er nødt til at sige det – jeg gider ikke holde kæft længere.

Radio 27Syv tag Jer sammen

For ikke at der skal være nogen tvivl.

Jeg elsker taleradio!

Og jeg synes også at Radio 24Syv er et fantastisk medie. Og alt det der er skabt omkring er et MESTERVÆRK. Jeg haft ufatteligt mange gode oplevelser med kanalen – men det kom først efter en lang og hård ørkenvandring, hvor alle forståeligt nok famlede.

Det var vist først med Bearnaise at jeg kom ind i et forløb, hvor jeg gennemlyttede og udvalgte mig det stof jeg fandt interessant. Og det er først for et par år siden, jeg kom ind i noget af den humor, der præger kanalen. Og det er først for nogle måneder siden jeg stiftede bekendtskab med Veronika Kathinka, som er noget af det sjoveste og mest originale der er sket på den danske litteraturscene i lang tid.

Men – og det er et stort MEN –  jeg har også hørt ufatteligt meget lort. Fuldstændigt som jeg har hørt det på Heartbeats, Den 2 Radio, The Lake og P1 som jeg lytter til, om ikke dagligt så i hvert tilfælde ugentligt. Jeg skal nemlig også have tid til at lytte til mine foretrukne udenlandske kanaler.

Og jeg synes at politikernes beslutning om at lukke kanalen er det mest idiotiske, jeg har oplevet længe. Når det så er sagt, må jeg tage hatten af for deres projekt. For fuldstændigt som DF vist i sin tid lovede deres vælgere, sidder Danskerne tilbage med DR P1 som i dag er skyggen af sig selv. En kanal der driver lytterne til vanvid med deres uendeligt mange genudsendelser. Stor credit til DF og deres slæng: Missionen lykkedes! Men fuck hvor er det trist.

Men – et endnu større MEN – Danskerne får præcis de politikere de vælger. Så det kan for pokker ikke komme som den helt store overraskelse at 24Syv lukker. Derfor er det også komplet uforståeligt at være vidne til det cirkus, der har udspillet sig på den danske medie front de seneste uger/måneder dage.

Det mest pinlige har været at se nogle af Danmarks bedste mediefolk, kommunikations eksperter og kreative i et ydmygende forfald for åben skærm.

At se Brugger og Bertelsen klynkekramme på Betonbastionens tag efter at have set en helt og aldeles forfærdelig We-Are-The-World parodi udspillet for åben Youtube skærm var til at tude over – fordi mine tæer krummede så meget at smerten ikke var til at holde ud. Det værste har dog været at blive sat på plads af mine 24Syv involverede venner de få gange jeg har forsøgt at bidrage med et lille ‘pip’.

Medie euforien peakede vist i går med en swing-om uden for Kulturministeriet: Til alle os 500.000 lyttere. Husk hvem der står bag mordet på 24Syv når i skal stemme som en af kommentarerne lød på den til lejligheden oprettede FB Event, som jeg tilfældigvis blev henvist til af en af mine euforiserende venner…. Go’ Dag Mand Økseskaft. TOO LATE! De første aviser har allerede udtalt sig positivt om den nye DAB kanal.

Men – og her kommer mit allerstørste MEN – hvor fanden er 24Syvs bagland. Hvor er People Group’s kommunikations-strateger, brand skabere, PR-specialister, politikere, millionærer og VL vennerne. Sidder I på jeres hænder.

People Group – hvor er I!

Et Hit rydder bordet, forklarede min gode musikven mig engang. Man behøver ikke at forstå andet end at der er tale om projekter der bliver så store at det går i selv swing og pengene bare vælter ind. Som det skete med Snebajeren i 1994.

People Group! I sidder med sådan et hit – et MEGA HIT.

I stedet for alt det tuderi, så tag jer sammen. Se jer selv i spejlet, klap jer selv på skuldrene og RÅB STORE PATTER OG STIVE PIKKE og kom ind i kampen!!! Snup den røde klud politikerne har viftet jer op i jeres vrælende ansigter med i månedsvis – og brug den til at tørre jeres røve. Stil jer herefter op i en cirkel og spark hinanden i gang og live stream det hele på Insta og Facebook. Det vil være bedre stil end tuderiet. Og det vil med garanti gå viralt ved første click og tale euforien til nye højder.

Hvis jeg ikke husker helt galt så er Radio 27Syv virkeliggørelsen af alle de tanker og versioner, der lå til grund for det projekt vi drømte om i Landemærket tilbage i 90’erne – det der udviklede sig People Group: Et hus hvor mediefolk, skuespillere, jurister, strateger, politikere, bohemer, jyder og bornholmere skaber universer produkter, formater, koncepter, tanker, visioner og ikke mindst BUSINESS indenfor og på tværs af alle kroge af den kommercielle verden.

Radio 24Sy er et masterpiece som alle medie- og kommunikations- og forretningsfolk ville klappe begejstret i hænderne af alle andre steder end i Danmark.

Og I behøver ikke engang hverken forklare eller overbevise omverden om hvor stort, og stærkt universets er. Det har lyttertallene OG ikke mindst de seneste måneders massive mediedækning omtale bevist.

Det må da være første gang i den danske reklamebranches historie at den danske Finanslov har posteret så mange penge i at skabe noget så stærkt, for så at droppe det hele igen efter 8 år, hvor alt fungerer bedre end forventet og til (næsten) alles tilfredshed.

People Group. I sidder med en super velfungerende mediemaskine pakket med attraktive brands (jeg elsker Tobias Røders designs) og ikke mindst en super organisation med dedikerede medarbejder der er lige til at kommercialisere.

I stedet for at vræle burde i sige pænt tak til politikerne for 8 års finansiering samt tak alle jeres medievenner og kolleger for gavmild support og eksponering (værdien overstiger politikernes penge). Saml her efter alle ansatte, involverede og venner til en kæmpe Fuck-Finger-Fest og tænd for knappen og send det hele fra www.24syv.dk (det burde være muligt allerede fra på mandag) Hvad helvede skal I bruge DAB og FM til – www er politikerfrit område

Hvis I rykker hurtigt, vil jeg vædde en kasse Snebajer på , at der vil komme tilstrækkeligt med lyttere til kanalen til at finansiere de sølle 80.000.000 kr. om året, det koster at drive stationen (det er ikke mere 150,00 kr pr lytter?). Ellers kan Duckert vel spytte i kassen – det ville ikke alene være en passende gestus – det vil også give ham et velfortjent monument som eftertiden altid vil tale om med respekt. Jans intuition er beundringsværdig.

Det eneste der bare ikke er til at holde ude er alt det flæberi.

There’s no business, like show business.

T

Under min jetlag-ramte nattesøvn, blev jeg ramt af en drøm. Jeg var i byen sammen med Vammen, Kim-Jong og Nanna Kalinka hvor vi bandede og svovlede og grinte af underlige historier omringet af folkemasser der brølede så det for engangs skyld ikke var Klimaforandringerne der fik skyld for de store vandmasser. Det hele var uklart, da jeg vågnede, men Radio 24Syv stod stadigvæk og blinkede – og natten havde ikke været kedelig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s