Barfods hippier i Nepal – gu’ er vi ej?
Guderne skal vide hvorfor – men folk har fået den opfattelse at Annette og jeg stod af karriereræset for at tosse rundt på bare tæer og leger 70er hippier i Himalay.
Men det er helt forkert.
Jeg for min del tog beslutningen, fordi jeg i en alder af 40 følte, at jeg allerede havde arbejdet med de bedste produkter, for de bedste virksomheder og med de dygtigste og mest kreative folk i Danmark. Tanken om fremover at sidde og se tilbage på mine heydays, var ikke til at holde ud. Især ikke når man ved, hvor stor verden er og hvor mange muligheder, der bare ligger og venter på en.
Hvad Annettes baggrund helt præcist, var kan man læse i dagens Børsen – de er ikke helt så bastante som mine. Men næsten.
Det er mere end 10 år siden vi forlod Danmark.
Og vi er ikke stået en skid af noget som helst. Vi fortsætter på fuld hammer – men planerne om 5 hoteller er skiftet ud med 5 projekter… indtil videre.
Hvor på kloden vi kommer til at leve de næste ti år, aner jeg personligt ikke. Men der bliver nok tale om flere steder. Lige nu skal Tings Lisbon helt op og ringe…. vi er godt på vej.
Og hvad jeg kommer til at foretage mig aner jeg ikke.
Men i tirsdags rensede jeg 2 kg kalve brisler, marinerede en andelever i noget Jule Sprut og saltede to kg agurker, samtidigt med at jeg arbejde på Annettes web-shop for TingsTing, bloggede for Tings Lisbon, Tings Kathmandu og mig selv (der er vores markedsføring), havde staff meeting, lavede P&L Excells for Tings Lisbon 2020 og diskuterede strategi for Tings Kathmandu’s næste fem år med Annette . I går lavede jeg min Jule Foie Gras færdig, bagte 50 cookies, lavede agurkesalat og forberedte den rødbedesalat, jeg færdiggjorde i morges, mens jeg bagte kernerugbrød til Annette, der for tiden er totalt ophængt af alle de fede cashmere produkter, hun skal have med til hendes Cashmere pop-up Julesalg i København i næste uge, samtidigt med at hun booker værelser og navigerer vores manager i den rigtige retning, analyserer Tings Lisbon sammenlignet med vores konkurrenter (vi går 25% frem, mens konkurrenterne totalt set går det samme tilbage). Så hun skal forkæles med lidt godt brød. Og det passer jo alligevel sig selv, mens jeg hjælper vores nepalesiske kids til Europa, fortsætter arbejdet med Annettes web-shop, får hysterisk anfald over tåbelige portugisere, bestiller billetter til Crazy Christmas Cabaret’ – The Three Brexiteers – i næste ug og glæder mig over Anders Haaders Radiogate, min drink senere med Fleurquin og til at se Manfreds nye seng og ae hans kommende lillesøster.
Med andre ord – det er svært at finde opgaver, vi ikke selv kan klare og omgivelser, der er mere kaotisk, end dem vi har levet under siden 2009, hvilket betyder at alt er muligt. Men skulle det ske finder vi nok også ud af det.
Videre…
Thomas
Cand. Chaos mm
Tingstrup 