Værsgo’! Her mine råd til min Covid Depression.

Jeg er gået i stå!

I dag har jeg en slags jubilæum. Det er nemlig et år siden jeg lavede min to-do-liste over alt det jeg skulle løse i al den tid Covid generøst havde tildelt mig: Småreperationer der aldrig er blevet fikset, oprydning af skuffen med papirer og lapper, jeg ikke længere aner hvad er, digitalisering af kasserne med 30 års papirfotos under vores seng, daglig motion – efterfulgt af budhistiske meditationer, gennemgang af mine 3 TB på Google Drive, lære Kite Surfing, opdatere hjemmesider og blogs, forbedre vores Data Sikkerhed, få overblik over passwords, nedskrive mine madopskrifter, købe en bluetooth pladespiller …. listen er lang.

Jeg startede energisk og målrettet med at rengøre og endevende køkkenet fra yderst til inderst. Kasserne med gamle photos blev scannet, organiseret og uploaded til clouden fra vores Terrace Lounge som jeg omdannede til min workshop. Herefter downloadede jeg LastPass og ordnede mine >300 passwords, fik overblik over alle mine hjemmesider og blogs og ikke mindst over alle vores online betalinger til WordPress og tilsvarende services.

Jeg fik også skabt et godt overblik over Google Drive – dvs oprettet de foldere der udgør min ‘nye’ struktur – og organiseret dem og synched med mine forskellige gadgets. Problemet er bare at alle dokumenter og filer ligger stadigvæk hulter-til-bulter rundt om i clouden…

Terrace Lounge er i skrivende stund et kaos af gamle fotografier, der er spredt i mere eller mindre organiserede småbunker, der stadigvæk venter på at blive digitaliseret. Og mine vinyler står uåbnet og stille på hylden, fordi jeg stadigvæk ikke kan spille dem. Køkkenet er blevet rengjort utallige gange men er alligevel kaos, min cykel, der er det centrale for min motion, står stadigvæk på listen og min min kite surfing plan er gone with the wind

I dag er min To-do-liste længere end nogensinde… hvad jeg har brugt al min tid til aner jeg ikke. Jeg har set en masse lortefilm, brug oceaner af tid på formålsløs web-surfing og gloet ud på Tejo River i timevis.

Hvad der er sket og præcist hvornår ved jeg ikke. Men I dag laver jeg stort set intet. Min energi er faktisk uændret – men i stedet for at kanalisere sig ud til actions, der løser og skaber, hober den sig lige så stille og roligt op til bjerge af frustrationer.

Jeg kan slet ikke genkende mig selv.

Jeg er gået i stå.

Jeg er åbenbart ikke den eneste med Covid apati.

De gange jeg forsigtigt har luftet min frustration over min kedsomhed og manglende energi er jeg stille og roligt blevet fejet af. Tag dig dog sammen, lyder det fra den del af netværket med fast indkomst og nye hjemmelige arbejdsomgivelser, samt fra dem hvis arbejdsmæssige og sociale liv stort set er uændret og derfor bare fortsætter deres liv hjemme bag computerskærmen uden økonomiske forandringer – og medfølgende bekymringer.


Der er hetz mod alle der krydser kommunegrænsen…orker ikke at forretningen skal ende i en shit-storm…🙌🏽🙁men kommer snart…

God ven der ændrede rejseplaner for ikke at komme i Bad Standing

Shh, hold lave profil med din Covid tvivl – ellers ryger du i shit storm lyder det fra dem, der som jeg er selvansat uden mulighed for lønkompensation og samtidigt ikke kan nøjes med Messenger, WhatsApp, Telegram og Zoom fordi vi er extremt sociale og vil kysse og kramme og diskutere og grine… Deres råd er åbenbart lav profil og ned på alle fire og lad Kammarat Napoleon overtage dit liv.

Så de sidste mange måneder har jeg siddet og surfet the world wide web på jagt efter en kombination af sund fornuft & lidt positive forandringer med dårlig samvittighed over at have brugt 99 % af den tid jeg skulle have brugt på min to-do-liste på ligegyldigheder – som music playlists til kommende fester, ditto madopskrifter, dårlige Netflix film, gamle rejsebilleder og ikke mindst utallige artikler om hjerteproblemer, motionsprogrammer og andre fuldstændigt ligegyldige livstils issues: Mine problemer skyldes fravær af REAL LIFE.



Anna: Drop den dårlige samvittighed!

Jeg har længe troet, jeg var den enesete, der har det på den måde. Men det ved jeg, nu jeg ikke er. Der er i hvert tilfælde een person, der har det som jeg. Hun hedder Anna eller Veronika Katinka Martzen, som hendes ‘virkelige’ Insta alias er.

Jeg Bruger Min Krop Som et Møbel fra 2019 er undtagelsen der bekræfter min regel om kun at købe e-bøger

Hende har jeg fulgt siden hendes forrygende bog Jeg Bruger Min Krop Som et Møbel udkom for et par år siden. En af de bedste danske debuter længe med en masse anderledes lommefilosofi og stoffer til eftertanke formidlet med en syg humor der med garanti har provokeret familien Danmark fordi de enten ikke kan forstå humoren – eller hvis den kan – ikke kan se fornuften, panikken, moralen. panikken der ligger bag.

Ligesom jeg gjorde forleden. Da jeg havde grinet igennem af videotraileren til hendes kommende serie på TV3: Min Kamp – slog det mig pludseligt: Jamen det er jo mig hun taler til!

Ikke alene gav hun mig et kæmpe spark i min snart 60årige gamle røv: JA – jeg taber måske penge – men har det bedre end så mange andre. Jeg har en skøn kone, fantastiske børn og børnebørn. Og når jeg får ryddet op i mine kontakter, har jeg flere nære venner end så mange andre.

Hun gav mig også gavmildt de 3 råd der hjælper hende gennem Covid Helvedet.


#1 Det er ok ikke at udrette en skid

#2 Det er OK at føle sig ensom

#3 Tilgiv dig selv – du gør det godt!


Forkæl dig selv!

Annas Lifehacks til Lockdown

Modsat Anna er jeg ikke schitzofren – bare et halvgammelt ævlende røvhul. Og jeg tilhører IKKE generationen der skal betale Covidomkostningerne.

Hvis Anna’s LifeHacks virker for hende må de også virke for mig. Dem har jeg derfor besluttet mig for at følge.

Op i røven med to-do-lister! Det drejer sig om at overleve.

Så jeg vil fortsætte med ikke foretage mig-en-skid indtil dette vanvid er overstået. Altså lige bortset fra at bestille fadøl til vores lounge, så der er noget at byde alle mine fantasiske venner, når de kommer forbi. Og slå tiden ihjel med musik nørderi, dårlige film og med at blogge om fuldstændigt ligegyldige ting.

Og så vil jeg cruise på min nye cykel gennem Lissabon. Den første konkrete handling i evigheder – og den første konsekvens af min nye ‘indsigt’.

Efter et år øverst på to-do-listen må det vist være på høje tid…

Og til Anna: Tak for spark!

NOTE til mig selv. Lyt til ungdommen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s