Morgen Musik: 

Higher Intelligence Agency & Pete Namlook….  S.H.A.D.O 1 og S.H.A.D.O 2.

Hmm.

Har ikke skrevet på bloggen i et pat måneder. Det skyldes ikke at der ikke  er noget at skrive om. Jeg  leder bare efter en form. Og så skal jeg have defineret rammerne… men de må altså vente.

Samtidigt har mit sæson mismod ramt mig…  så jeg har besluttet mig for bare at gå i gang.

Ved ikke hvor jeg skal begynde. Det letteste er vel at rodde rundt i det lort der er omkring mig…

De sidste to dage har været temmeligt udflydende. Grå, grimme og triste. Nærmest en slags grød af negativitet, uheld og bad vibes….

Det statede mandag med vores samtale med Rajkumar… vi bad ham bruge søndagen og mandag morgen til at tænke over hvad det er han vil med sit liv. Den måde han forvalter den gave han har fået af folk omkring ham er ved at tage et turn for the worse… han er egoistisk, selvhævnde og fører sig frem over for alle gæster i en grad der er ulækker – prikken over det famøse ‘i’ fik vi da Dorjee fortalte Annette at han sover med vores kvindelige gæster.  Vi et ansvar for Tings – eller snarere det lille hold der nu har en velfungerende dagligdag og forhåbentligt tilegner sig et eller andet de kan tage med videre…. Den holdnig og attitude som har præget Rajkumar de seneste måneder er så langt fra det Annette og jeg står for og vil give videre at det er uforeneligt med Tings.

Så vi bad ham tænke over hvad det er han vil og komme tilbage. Hvis han vil fortsætte den livstil han lever med nu så er det udenfor Tings – dvs at han selv skal finde et job og selv betale for kost og logi mm. hvilkete r helt normalt.  Vi betaler naturligvis stadigvæk for hans college – vi tage ikke gidsler.

Hvis han omvendt finder ud af at han vil blive så bliver det under helt andre rammer som Annette, Dorjee og jeg sætter. Bl. a. at han skal opspare nogle af sine penge (med bonus og tips for han det dobbelte af jævnaldrende), han skal passe sit college og han skal fremfor alt skrue ned for egoet. Det skylder vi ham og ikke mindst Kiki – som i den grad holder af drengen (han er 22!)

Vores samtale tog vi kl 2:30 pm – efter college.

Det var en meget ydmyg og stille fyr der sagde undskyld og samtidigt spurgte om han ikke måtte få en chance mere. Med andre ord – han ville blive hvilket er den løsning der set i bagspejlet er den rigtige.  At fyre folk på stedet (som jeg ville have gjort) er for drastisk – det ville ødelægge den gode stemning på vores lille sted.

For at styrke Dorjees autoritet blev det hende der dikterede Rajkunars rammer. Og da de blev enige samlede vi hele holdet og gav dem en opstrammer. Vi fortalte dem hvordan man omgås gæsterne og ikke mindst om hvordan vi omgår hinanden.

Hvis man kunne høre sig selv var det sandsynlgvis en omgang hippi sludder om at tage sig af hinanden og sørge for at de omgivelser man lever under det meste af tiden fungerer og er hyggelige…

Men det er vigtigt at vi en enkelt gang i mellem markerer. Vores unge hold har ufatteligt meget frihed og ansvar, hvilket er helt uvant for unge nepalesere – så derfor er det godt med et lille spark. Samtidigt spreder sladder og rygter sig som en steppebrand. Så man kan  lige så få problemne ud i det fri så alle præcist ved hvad der foregår.

Det brugte vi så det meste af mandagen på. Det var ellers den dag vi havde planlagt til vores udrensning. Men der var sgu for meget dårlig energi til det. Og så pissede det iøvrigt ned hele dagen…

For det ikle skulle være løgn fik jeg en lille ‘tag den’ sidst på dagen.

Den kvinde der havde siddet i loungen det meste af dagen og kom forbi og lovpriste Tings, vores staff og vores mad.

Som altid spurgte jeg om hvem hun er, hvad hu laver osv.

Det viser sig at hun og hendes mand er hyret af den danske ambassade som konsulenter. De havde bedt om at bo hos Tings (som de har hørt en masse godt om). Men det kunne ikke lade sig gøre – ambassaden insisterede på at de skal bo på Shangri La…. ???

Nu er er vi så priviligerede at vi ikke har plads på hotellet. Men jeg blev sgu alligevel trist. Den måde de sviner med de danske skatteyderes penge på er uanstændig. Hos os sidder de nu og arbejder fordi internettet på Shangri La ikke fungerer – det koster iøvrigt 500 NRP i timem at bruge (5 US$) – hos os er det naturligvis gratis.

 

Vores udrensning tog vi så i går.

Det må efterhånden være 10. år vi skyller os igennem med lunken saltvand… efterfulgt af lune ris garneret med gee,

Selve udrensningen tager normalt et par timer – men seancen er så fysisk hård at man er fuldstændigt udmattet resten af dagen og allerhelst bare vil ligge og meditere.

Men for det første var der pisse koldt og gråt overalt. For det andet væltede problemerne ind som dels forhindrede os i at slappe af og endnu værre – ødelagde mit humør (som ellers var på vej op efter gårsdagens personale issues).

Min computer crashede fuldstændigt. Den gik helt i sort (sammen med mit humør) – og skulle derfor gennem den helt store rensning med efterfølgende opdatering af software mm. Heldigvis har jeg efterhånden fået sat det hele op med apps på Chrome så den var stort set up and running da jeg efter seks tiner kunne begynde at genkende skærmbillederne igen.

Parallelt med computerens crash finder jeg ud af at vores komfur – hele nerven i Tings – ikke fungerer. Der mangler en dippe-dut i ovnen. Så den kan kun varme hvis der er en person der står og holder knappen inde i hele bagetiden.  Vi laver al vores brød, pizzaer, kylling, pies, babana cake og en masse ander i den ovn???  Dvs at vi skal bruge en knap-person hele dagen – vanvittigt – og nepaleserne finder sig bare i at dippe-dutten kommer om en måned…. måske.

Og det var så på det tidspunkt vi fik dagens helt store gok.

Det MOU vi sendte til ejerne af det hus vi vil lease i Yangon kom retur med ændringer, der er så vandvittige at der måtte være tale om en joke. Vi besluttede os på stedet at trække os fra det hus og er nu tilbage ved begyndelsen. Så nu skal vi lede efet hus igen når vi tager til Yangon slut denne måned.

Synes godt nok livet er hårdt ved os.

Hvis man så for helvede bare kunne glæde sig over at Tings kører og folk er glade… at vores Art@Tings er et tilløbsstykke, vores første catering var en stor succes, at vi laver Bagels pa US niveau.

Hmm.