Tings 2 år. Reflektioner #1 Business

Dette indlæg er forfattet uden tilsætningsstoffer af nogen art – dog en del musik.

50 Words for snow…. Kate Bush’s album fra sidste år (hun bliver bedre og bedre) samt Arovane’s Atol Scrap….

Er nu på 10. dag i vores udrensning. Tingstrup d’Toxed og på toppen.

De første to dage var ellers et helvede. Dels fordi vi har haft konstant hovedpine og dels fordi det rent madmæssigt har været lidt af en ørkenvandring..

Det går bedre nu – især fordi vi ikke har hovedpine – men også fordi vi er begyndt at spise andet end kogte grøntsager uden smag.

Vi spiser stadigvæk vegansk – men nu kan vi indtage friske salater, hummos, brød osv. Og jeg er så småt begyndt at krydre min mad.

Den største fysiske forskel – aka forbedring – er at jeg sover bedre. Ufatteligt hvad alle de giftstoffer man indtager i løbet af en dag gør ved ens fysisike tilstand. Efter bare 6 dage uden kaffe, te, øl, vin mm sover jeg som en baby.

Men guderne skal vide at det er kedeligt. Det kan godt være at man kan have det sjovt uden alkohol – men morskaben bliver altså derefter. Til gengæld for jeg set en masse film.

Højdepunktet siden sidste postering….

I fredags var det præcis 2 år siden vi havde vores første gæster på Tings.

Martin og Line rykkede ind i Tings der i bogstaveligste forstand var under construction. Jeg ved det fordi jeg i går gik tilbage og læste mine posteringer fra disse dage.

Dagen efter rykkede Nina ind… og hun er nu – om ikke inventar, så i hvert tilfælde en del af familien. Skal have spurgt hende hvor hun hørte om os…

Sjovt nok er Nina her i dag to år efter. Ikke som sig selv – rent fysisk. Men Morten (der har  på samvittigheden) rykkede ind sent fredag. Han er tilknytte Ninas projekt til aktivering af kvinderne her i Nepal. Er ikke helt klar over om det er det samme projekt, eller om der er tale om et nyt projekt med grise og geder. Det er i virkeligheden heller ikke interessant.

Det interessante er at han er her.

Mortens tilstedeværelse er et konkret bevis på, Tings har været med til at gøre en forskel.

Vores mål med at lave et sted hvor rejsende på tværs af grænser, sprog, alder, økonomi mm kan mødes og net worke har vist sig at være 100 % spot on.

Jeg husker tydeligt den uge for et år siden hvor Ninas mand Søren kom forbi mellem sine besøg i hhv Indien og Korea hvor Hummel har fabrikker. Hvor han løb ind i Walter.

Walter er pensioneret virksomhedskonsulent men sandsynligvis lige så aktiv, som da han var tilknyttet det etablerede arbejdsmarked. Han arbejder i dag for en Schweitsisk organisation der sender top konsulenter ud til virksomheder i den tredje verden – konsulenter som virksomhederne aldrig har råd til at hyre.

Der er tale om SME’er der har en eller anden form for økonomi – for virksomhederne skal betal for hans ophold. Og hvis det viser sig relevant med efterfølgende faser, så skal virksomhederne selv finansiere dem. Walter kan åbenbart gøre en forskel. For tre måneder siden kom han glædestrålende ind af døren – uden at hav meldt sin ankomst. Han arbejder nu for Merchantile der er Nepals 3. største virksomhedskonsortium med interesser inden for stort set alt der lugter af penge.

Og så var han på vej til at løse opgaver for Kiran Joshi’s Incessant Rain – en virksomhed han ikke kunne få armene ned af begejstring over…. præcist det Nepal har brug for forklarede han mens han beskrev virksomhedens strategiske overvejelser som Kiran havde beskrevet for ham. Jeg blev sgu lidt stolt da jeg fortalte Walter at de strategiske overvejelser faktisk var noget Annettet og jeg havde forfattet da vi tilbage i 2010 forsøgte at lave en JV mellem Incessant Rain og en dansk virksomhed. Et projekt vi var blevet involveret i på opfordring af den danske ambassade – et projekt som ambassaden fuckede op i en grad som er pinlig. Især når man hører om projektets potentiale genfortalt af selv samme Walter. Men det er en anden historie…

Walter er som bekendt på Tings samtidigt med Nina og Søren. Så vi introducerer dem naturligvis for hinanden…. herefter går det stærkt.

Inden Søren tager videre er der aftalt møder med Walters schweiziske foretningsven der måske kan hjælpe med Nina og Sørens projekt.

Da Nina komme seks måneder senere fortæller hun om hendes og Sørens tur til Mallorca hvor de mødtes med schweizeren for at diskutere deres projekter…. åbenbart lidt af en stor kanon – selv set med Hummel øjne.

For at gøre en lang historie kort.

Schweiz bliver nu involveret i projektet – helt hvordan ved jeg ikke. Men der er i hvert tilfælde penge til at ansætte Morten – som Nina og Søren mødte ved samme lejlighed.

Morten havde nogle uger forinden mødt Claus – Villa Vanvid – Jørgensen der fortalte ham at han var på vej til Kathmandu for at lave mad.

Vil du ikke med?… spørger Claus hvorefter Morten tager en spontan beslutning og flyver med til Nepal for et par dage senere at tale om økologisk mejeri og om hvordan grønne grise skal håndteres, et område Nina og Søren åbenbart har så lidt forstand på at Morten en af de efterfølgende dage tager med ud til et af deres projekter og vader rund i grisenes økologiske pis og lort. Lige som grisene selv.

Og det er vist ikke så godt at vade rundt i lort – økologisk eller ej… Thomas, du ville altså heller ikke have det godt hvis du gik rundt i dit eget lort…. som han sagde da han efterfølgende forklarede mig om hans field besøg.

Jeg forstod udemærket hvad han mente – og det gjorde Nina åbenbart også. For jeg har lige siddet og sludret med Morten. Og her fortalte han mig om hendes projekt, som han nu er fast tilknyttet. Og at det vist var et nyt projekt der var blevet muligt pga af. Det sidste jeg har hørt er at han nu skal tilknyttes et ambassade projekt med økologisk te mm i Illam. Det er han den helt rigtige til. Han er et tålmodigt menneske… god fyr.

Når man tænker hvor mange penge DANIDA har brugt på B2B projekter de seneste 10 år er jeg sgu en lille smule stolt over at Tings har været katalysator til et projet der kommer til at overleve alle DANIDAS…. Trust Me. Med de erhvervs folk og tanker bag og ikke mindst den stærke lokale forankring i Sangeetha kan det ikke gå galt.

Vores mission med at stimulere til networking har i øvrigt en helt anden vinkel…

I sidste weekend var der StartUp Kathmandu Camp med 125 unge håbefulde entreprenører der sad indespærret i en Camp i patan. Vores ven BJ er en af initiativtagerne – han invitered mig med i går. Så der var jeg sammen med cremen af den nepalesisk erhvervs elite for at coache de forskellige teams. Jeg ville ønske at jeg havde haft mere tid – men BJ havde ikke rigtigt briefet mig op… very Nepalese.

Jeg er imponeret over projektet – dels er det i sig selv en præstation at samle over 100 unge der hver har betalt 2,500 NRP for at få adgang. Men det der er endnu mere imponerende er listen over de virksomheder der har sponsoreret arrangementet. Google, Microsoft, Amazon, Dell for bare at nævne nogle af dem.

Det allermest opløftende er at der ikke er en eneste ambassade eller organisation involveret. Og det er åbenbart helt bevidst fra arrangørernes side… They are too slow, they know nothing, you can’t use them som en af BJ’s kolleger svarede da jeg spurgte ham hvorfor.

Hvis det er holdningen for de kommende nepalesiske ledere – så er der håb forude.

Forandringerne skal komme fas den kommercielle verden – Carlsberg er et nøgleeksempel. Og det nyopstartede CloudFactory tror jeg er det projekt der for alvor vil sætte Nepal på verdenskortet.

Begge er projekter der aldrig vil udspringe fra diplomatiet eller organisationerne.

 

Denne smøre blev længere end jeg havde regnet med

… hmmm. det må være musikken.

De næste reflektioner er så småt ved at bundfælde sig. De handler om kultur… Rygtet vil vide at Metalstein og Kæben er på vej…

 

Stay Tuned

One Comment Tilføj dine

  1. tingstrup siger:

    Jeg glemte en ting.

    Vores Tings Business er en nu en lille velsmurt forretning der generer penge så vi kan opfylde vores mål med at gøre en forskel for vores unge staff m. fl.
    Godt nok en meget lille forretning – men størrelsen er præcist det vores lokale staff kan håndtere . Efter eet år er forretningen selvkørende og her to år efter er vi så trygge at vi nu starter op i Myanmar…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s