Jagalchi Fish Market i Busan er et af vores ultimative højdepunkt
Denne madoplevelse vi udsatte os selv for i går hører til blandt toppen af mine efterhånden mange eksotiske madoplevelser gennem tiden. Måske top 3.
Aldrig har jeg set så mange fisk og skaldyr jeg ikke kender.
Aldrig har jeg set et sted så stort og overvældende.
Og aldrig har vi været et så rigt og udviklet sted uden at have en eneste at kommunikere med (bortset fra Kina) – der er ingen i Busan der taler et ord man forstår med mindre man forstår koreansk. Så ingen hjælpende menuer, ingen fotografier med retoucherede madfotografier vi kunne pege på… KUN fisk og skaldyr i alle størrelser, former, farver og konsistenser.
Den eneste måde vi kunne bestille på var ved at tage sagen – eller fisken – i egen hånd. Hvilket gav en yderligere dimension til oplevelsen.
Og alle sprællevende! Og det var langt fra det hele der inviterede til at blive befamlet af mennesker – enkelte retter gjorde desideret modstand…
En af den slags, to af dem der, og hva med sådan een? Og kan vi ikke dele denne? Bvadr – er det ikke en søpølse?
Vi bestilte fisk og skaldyr med arme og ben.
Vores første måltid blev vi nødt til at redfinere til ‘forret’ for at få mulighed for at tage endnu en runde og bestille endnu en omgang som ‘hovedret’. Vi smagte så mange vi orkede hvilket i sig selv var en bisar oplevelse.
Vi elsker sashimi og bestilt alt råt – lige som alle koreanerne omkring os, der benyttede deres søndag til at spise i disse herlige gule haller.
Men det kom altså bag på os at alt vi fik serveret var levende.
De smukke farverige rejer var klædt af til skinde – helt bogstaveligt!
Blæksprutten var parteret – men de afskårne arme bevægede sig sløvt på tallerken foran. Men sløvheden var sandsynligvis bare en skinmanøvre for at aflede min opmærksomhed. For i det øjeblik jeg dyppede dem i min soya/washabi blanding begyndte den at sprælle livligt.
Jeg fik et chock!
Det gik helt galt da jeg forsøgte at fiske et stykke arm op af soyaen med mine pinde. Den nægtede af forlade sit bad og sugede sig fast til den lille skåls bund med det resultat at jeg væltede hele indholdet ud over mig og herefter sad og flagrede med en halv blækspruttearm der nægtede at give slip.
Helt grotesk – men samtidigt sjovt og eksotisk – og bortset fra levende søpølse var det hele meget velsmagende
Helt klar en oplevelse jeg kan anbefale andre… og gør med at lade sproget til et problem. Koreanerne er helt fantastisk søde og hjælpsomme.