‘Man you’re old’… det er fra børn, fulde folk og kids fra Borneo man skal høre sandheden: ReConceptions Of Jazz #4

Jeg har snart brug for et reality tjek – min verden i disse dage foregår med jazz & electronica på diverse blogs og sociale netværk, mens aberne buldrer rundt på taget over mig – mindre end 2 meter fra mit hoved.
Og om lidt vælter regnen ned i mængder, der får vejret i Danmark til at ligne børnebassinet i et badeland. Og nu røg strømmen. Igen.
Er der et skjult kamera i nærheden?

Musikken er tilbage i min hverdag… en kæmpe ting at arbejde med den igen.

Ligegyldigt hvad jeg foretager mig i disse dage, tænker jeg på DJ og Jazz. Historierne pibler frem fra ukendte og overraskende steder og situationer og inspirerer mig konstant til et eller andet, der har med Conceptions at gøre.

Festivalens navn er et meget godt eksempel.

Da jeg forleden satte mig til at drafte min ide ud på et par linier, gik jeg i stå inden jeg kom i gang. Jeg manglede et navn der kunne samle mine mine tanker.

I stedet for at træde i vande i timer, mens jeg ventede på et godt navn komme dumpende fra out of nowhere, tog jeg det første og bedste der faldt mig ind. Det var jo alligevel kun et en arbejdstitel.

Det første der pressede sig på var New Conception of Jazz – efter Bugge Wesseltofts albums, der fyldte mit AIAIAI headset med vellyd. Navnet swingede lige så godt som musikken.

NCOJ kunne nærmest være soundtracket til hele eventen. Måden Bugge Wesseltoft blander den traditionelle jazz med samples, scratches og loops gør det muligt for Jazz folket at være med, samtidigt med at electronica nørderne får et indblik i jazzens univers. Det er præcis det, jeg vil: Bruge den elektroniske musik til at udvidde Nepalesernes musikalske jazz horisont ..

Forleden – på vores dag #2 – bragte jeg festivalens navn på banen. Forklarede at NCOJ var en tilfældig arbejdstitle, og at vi havde brug for et navn ASAP så vi kunne gå igang med at oprette profiler på de efterhånden utallige sociale medier. Inden dagen var omme skulle vil have en URL – så derfor skulle vi snarest finde et navn.

Why? sagde Uzair…. like it.

Det gjorde de andre vist også – så var det besluttet.

Beslutningen holdt dog ikke længere end til Facebook. – eller var det Twitter. Navnet var allerede optaget. Og det var det også på Instagram.

Hmmm. Da gik der kluddermor i hårdknuden. Ligegyldigt hvilken gradbøjning af New Conception Of Jazz vi kom op med blev forslaget bajet ned af et skide inferiørt socialt netværk som intet har med hverken jazz eller elektronisk musik at gøre.

Hvorfor skifter I ikke bare New ud med Re og kalder det for Reconception?

Annette sad med på en lytter gemt bag en symaskine og syede pudebetræk.

BINGO

Et enkelt lille flertals ‘s’ blev nøglen til alle de forskellige nettærk.

Derfor hedder festivalen ReConceptions Of Jazz – et remix af Bugges New Conceptions of Jazz for nu at blive i universet.

Og sådan ser vores logo ud.

Min egen lille personlige sejr kom her for et par timer siden.

Uzair vil lave en lille intro video til bloggen. Jeg så første version for en times tid siden. Relativt banal – men velfungerende. Men lydsiden skal strammes op. Han har sakset en stemme, der filosoferer over Jazzens formdilingsevner til baggrundsbilleder fra Nepal. Jeg genkedte stemmen og citatet med det samme. Uzair har sakset det fra et Interview med Bugge. Uzair er den første der faldt i gryden – han skal nok blive hængende

Jeg foreslog samtidigt Uzair at han saksede scratchene fra Herbie Hancocks Rockit…

Yeah – I know that song!

It’s my youth – sagde jeg.

Your youth!! ’84…I’m not even born

Man your’e old… ☺

Min alder har faktisk ikke strejfet mig i de fem år vi har være i Nepal

I hvert tilgfælde ikke i musikalske sammenhænge.

Men objektivt set har Uzair jo ret. – statistisk set lever jeg med det ene ben i graven. Den gennemsnitlige levealder for mænd her i Nepal er vist ikke engang 60.

And so what?