Tirsdag den 9 juni 2015, TK 0127 fra Lissabon til Kathmamdu Indledningsvis skal jeg lige fremhæve underholdningen her på Turkish. Den er forrygende. Jeg kan dog  i virkeligheden ikke rigtigt sammenligne med noget – men jeg har altid en film jeg gerne vil se – og her hvor min skrivelyst overstiger min film trang har jeg besluttet mig for at sætte mig på flyrationer og kun høre albums fra flyet. Dire Straits første hvor Dylan møder JJ Cale  – shaken and stirred by Mark. Det er sgu ikke så tosset. Sad i Blue Lounge i Lissabon og filosoferede over vores seneste uger. Over vores seneste måneder i virkeligheden – eller for at sige det på dansk – jeg tænkte over vores situation. Dvs det var ikke noget jeg bevidst startede med at tænke på. Det begyndte med løse skriblerier og endte med at dreje sig om vores nuværende situation. Projekter lyder så ambitiøst og corporate. Jeg mener såmænd bare de ting der fylder noget i min hverdag for tiden. Herunder Anexet i Kerteminde.

Det er som om alle de ting jeg roder med på en eller anden forunderlig måde er infiltreret i hinanden.

Som eksempelvis Anexet i Kerteminde – Thomas og Stephens forrygende projek, der åbner Skt Hans Aften den 23 juni. Annette og jeg deltog i en enkelt work-shop for et par måneder siden hvor vi diskuterede koncept, strategi og andre overordnede ting og brainede på meget konkrete aktivkteter, der kan springe ud af deres helt forrygende legeplads aka Lundsgaard. Efterfølgende foreslog jeg at få Metalstein ombord, fordi han er en af de få jeg kender, der både har erfaring indenfor kultur produktion og formidling og samtidigt besidder en sjældne fornemmels for hvad der passer til folk og deres selskabte universer. Og så er han glad i låget på den fede måde. Alle har været forbi Tings Tea Lounge & Lounge Hotel i Kathmandu – og alle har arbejdet med kultur – og nu leger alle med hinanden. Og ineden vi forlod Lissabon fik jeg bekræftelse på at Aditya Aryal vil lave kunst ifm åbningen…

Da jeg mailede ham om projektet og fortalte ham om Anexets forrygende muligheder OG at temaet for det første års aktiviteter er stærke kvinder (Agnes Henningsen har boet på Lundsgård i tidernes morgen) var han straks igang med programpunkter – punkter der vel at mærket er både er realistiske og omkostningsmæssigt opnåelige.

Efter min bedste overbevisning er forudsætningerne for succes til stede.

En enkel strategi: at bruge kunst og kultur til at skabe en fed og kreativ stemning, så virksomheder, organisationer og andre potentielle kunder – til møde, konference, fest & workshop ydelser – vælger at udnytte Anexets og Lundsgårds helt forrygende omgivelser og ydelser på MICE markedet.   Unikke rammer: Den nyrestaurerede Avlsgård (som jeg altid kalder for Horehuset) er noget af det smukkeste, jeg længe har set – men smukt på den inviterende måde. Nogle gange bliver ting nemlig så smukke at man nærmest bange for at tage dem i brug. Sådan er Anexet ikke – det nærmest inviterer til at blive (mis-)brugt.   De chefer der tager det store rum i brug til strategimøder, aktionærmøder og lignende corporate events får meget forærende bare ved valg af venue: Stedet signalerer på en og samme tid storhed og kant. Førstnævnte på grund at rummets fysiske størrelse – det er stort og meget smukt og samtidigt så fleksibelt at selv små og mellemstore forsamlinger vil fungere på stedet – de mange massive bjælker og spær giver mulighed for opdeling i mindre enheder uden at storheden forsvinder.

Kanten – udspringer af stedets historie som

Når man først får den fortalt, gennemsyrer alt. Tænk at de rammer der omklamrer een er de sammes som dem Agnes Henningsen befandt sig i da hun skrev Let Gang På Jorden…. og som et eller andet sted lagde kimen til Poul Henningsens kultur aktivisme. Og, når vi nu er igang – Sten Heglers ditto. Jeg mener – tingene stammer jo et eller andet sted fra, right? Er selve loftsrummet for stort og overvældende så kan cafeen i stueetagen – den ombyggede kæmpestald der meget passende er døbt Agnes H. De kan – vil – også fungere perfekt til kulturaktiviteter der henvender sig til alle: Oplæsninger og foredrag, udstillinger, kunst performances, intimkoncerter og øl og small talk i baren.

Der er højt til loftet når der tales ideer..

Det jeg tænker allermest på her i flyet er de brain storms vi havde hvor der ikke alene blev tænkt projekter med højt til loftet. Ideerne blev modtaget med den kyshånd og selvtillid er kommer af at folkene bag har det verdenssyn der udspringer at at leve i hele verden. Javel – det kan godt være at vores adresse er Kerteminde, men derfor kan man sgu god have fotostudie i København, have medie- og kulturprojekter kørende i Kathmamdu, spille Brasiliansk Samba i Rio og lave mad med hvidløg og carry sammen med fynsk rygeost. Og det bringer mig til årsagen til min begejstring for projektet. Nemlig folkene bag. Gode ideer og store projekter er nemlig aldrig større og mere virkelige end det folkene bag kan gøre dem. Stephen, Thomas, Vini og Rudolf – har de fleste af de forudsætninger, der skal til for at et projekt som det de har søsat bliver en succes.

Stephen (Freiheit) er en gudsbenået fotograf. Det er der så mange der er. Men Stephen er også en super billedkunstner – en side han præsenterede os for med sin Dissolutions Udstilling på Tings TeaLounge tilbage i september 2014.

Thomas repræsenterer den mere administrative side – men den del er i virkeligheden sekundær i denne sammenhæng. For her tryller han med maden samtidigt med han stimulerer sine omgivelser med spiritualitet, musik og generel ro. The perfect match.

Begge har smag, indlevelse og et verdenssyn som jeg håber at Kerteminde er stor og modig nok til at misbruge. Og så har de sammen et netværk der er surrealistisk. Det netværk der er forudsætningen for det de laver.

Læg til dette Godsejerparret – som overhovedet ikke passer til den titel efter min mening – Vini og Rudolf Iuul. Musik, mere mad og kontrolleret spontanitet, ukontrolleret livsglæde og det mod der skal til for at sætte et skib som Anexet i søen. Og så komplimenterer deres netærk Stephens og Thomas på den fede måde… Et godt og løbende udgangspunkt for de kommende månders – eller års – arbejde

Nu skal man jo aldrig foregribe begivenhedernes gang – først tidligst om et par år ved vi om stedet kommer op i omdrejninger. Men de aktiviteter og tiltag, de allerede har programsat, ser sgu lovende ud.

Fødevarefestivallen den 6-7 april (en lille tyvstart) blev en stor succes. Programmet for den officielle åbning Skt. Hans Aften ser lovende ud og lever  lever meget godt op til det, jeg fornemmer de vil. Jeg synes sgu at programmet er fedt. Her er et par af mine personlige high lights

Musikken

Aura Dione

DJ Wunderbaum

Helene Hvass

Menuen

Petit Tærte med kylling, spinat og ost
Krydder frikadeller Kold marineret kalveculotte på sommerspidskål, herpå rabarber/estragonsirup
Grøn krydderkartoffelsalat af nye danske
Melonsalat med feta, oliven og citronmelisse
Spæd ærtesalat hertil mormordressing tilsmagt med peberrod
Hjemmebagt brød.

Hele arrangementet har kant uden at være smalt. Og det er mindst på niveau med tilsvarende arrangementer i resten af Danmark – og tag bare Europa med for den sags skyld.

Hvis du kære læser ikke tror mig – så kom forbi og oplev det på egen krop. Og er du blandt dem der konstant er på udkig efter nye spændende venues til dine arrangementer så brug samtidigt lejligheden til at se de muligheder Anexet og Lundsgaard rummer.

God fornøjelse til dig og held og lykke til Thomas & Stephen og Vini & Rudolf.

PS

Et par af de andre projekter jeg skriblede ned er Aditya, kunst og Tings generelt. De finder snart vej til disse sider.