Jensen har begået Årets Julegave!

Han har lyttet til Kim Larsen i tre måneder!

Vores ven Lars forstod vist intet af Værsgo’ fra højtaleren.

Annette havde ikke ret i hendes udbrud da Lars stod i døren. Så længe har jeg nemlig ikke haft bogen.

‘Bogen’ er Erik Jensens: Kim Larsen – Et Livs Sange som Susanne havde været så sød at tage med fra Danmark, da den udkom . Og endnu sødere – som hun endte med at forære mig i fødselsdagsgave. Da det var min fødselsdag den 14. september, ved jeg med sikkerhed, at der ikke var tale om 3 måneder. Og iøvrigt åbnede jeg først bogen efter vores sølvbryllupsfest, der sluttede den 22. – og det er ikke engang 2 måneder siden.

Mere for at ha’ alt på det rene.


Jeg husker tydelig den sommerdag i 1975, hvor jeg stod med mine 3 første albums i hånden indkøbt for min første løn fra Købmand Kuhn på Amager: Electric Ladyland, Black Sabbath og Værsgo’. Det var naturligvis ikke mine første albums – min samling af kassettebånd var allerede af en anseelig størrelse. Primært egne mixtapes med mine Glam, Kraut og Heavy rock idoler – men også et antal originale Albums på bånd – bl.a Burn som jeg fik i fødselsdagsgave af moster Kamma fra Skovlunde den dag, hun inviterede mig i den nyåbnede biograf i Ballerup Centret, der viste Jesus Christ Superstar (uden Gillan!) – tvivler på hun selv var klar over sammenhængen…  Men det er en anden historie.

Dengang var der ikke så meget dansk i min samling – det kom først senere. Men mit 120 min bånd med hhv Gas 3 på den ene side og Gas 4 på den anden var godt slidt – dog ikke så slidt som båndet med Værsgo’, som derfor måtte ‘re-formateres’.

Det var det år, hvor tidens medievidunder var et 3-i-eet anlæg med radio, kasettebåndoptager og grammofon. Alle omkring mig i Urbanplanen havde et .Og alle havde sandsynligvis finansieret indkøbet med penge fra vores ikke konfirmationsfest – det gjorde jeg i hvert tilfælde.

Anlægget startede en ny fase i mit liv. Ud med de dødsyge kassetter og ind med LP’erne, som hurtigt voksede til en anseelig samling – og stort set kun udenlandsk. Af en eller anden grund sagde dansk musik mig ikke noget, hvilket sandsynligvis skyldtes at min primære kulturelle kilder på det tidspunkt var amerikanske tegneserier, engelsksprogede musikmagasiner og et par ditto litteræer klassikere og film.

Kim Larsens Værsgo var eneste undtagelse. Det album sagde mig en masse – alle Gas pladerne kom først til senere. 

Her mere end 40 år senere er sagen en anden.  Jeg har alle Gasolins albums (inkl. et par uofficielle). Jeg har ikke alle Larsens udgivelser – men de 20 jeg har, kan jeg stort set uden ad. Af forskellige årsager har jeg kun musikken digitalt – alligevel hører jeg hvert eneste ikke-eksisterende hak i de gamle albums: Jeg går temmeligt ofte ud på danse restaurant, orang, orang…. Så forankret er musikken nemlig i min erindring – den minder mig om gamle tømmermænd, gamle bumser og ufatteligt mange fester.

Jeg er musiknørd og samler. Men modsat Zappa, Pink Floyd, Kraftwerk, Brian Eno, Prince, Stones, Miles, Keith Jarrett og resten af de omkring 50 bands og artister jeg dyrkede (og stadigvæk dyrker) betragter jeg mig ikke som Larsen fan. Eller Gasolin’ fan for den sags skyld.

I anledning af Julen: Larsen er i godt selskab i mit Københavner Galleri med bland andre dejlige Annie – Minefeltets Dronning fra mit Københavnerliv helt tilbage fra 70erne (her i en krammer fra 90erne)

Jeg har det med Larsen som jeg har det med Onkel Danny, Tauscher, Sigvaldi, Harvey Sand, Annie, Sanger Søren, Darth Vader (var det en han eller hun eller den?) og resten af det spraglede  persongalleri fra min københavner opvækst og efterfølgende københavnerliv i, på, med og omkring: Hovedbiblioteket, Halmtorvet, Ungeren, Byggeren, Linje 8, 2 & 5, Christiania, Café Nick, Peter Hvitfeldt, Hos Fru Lind, Piccadilly, Andys, Montmartre, Jernstangen, Freddys, Café RUST, H18, Kunstnerkroen, Ugeavisen København, Superlove, Ziggy, Pladehøkeren og ditto Snedkeren, 1. Maj, Land & Folk Festivalen, Brøndby Hallen, Saltlageret, KB Hallen, Kulørte Klat, Fælledparken, 5-Øren samt alle de andre originaler, begivenheder, lokaliteter i mit indre kaleidoskop i de små to måneders tid, jeg har hygget mig med mig med Larsen & Jensen – eller måske Jensen & Larsen. 

Sagen er nemlig, at det faktisk lige så hyppigt har været Erik, der har kick-startet flere af mine utallige små tidsrejser den forgangne måned. Især gennem bogens første halvdel, hvor jeg i den grad hyggede mig med Eriks flashbacks fra hans ‘skræmmende’ opvækst i det missionske Vestdanmark. Flashbacks han generøst krydrede den del af Gasolins historie han og venner gik og drømte om, og som jeg var omringet af stik øst. 

Jeg var ved at brække mig af grin ved det syn, der udspillede sig for mit indre øje af en filipens befængt bøvet teenager, der flygter over de vestjyske marker på sin knallert (Puck 3 Gear – eller Kreidler?) da hans livs kærligheds missionske forældre fik et varsel fra oven og derfor uventet forlod søndagens gudstjeneste og overraskede de to kærester, der på trods af ekstremt sikker sex (de holdt hånd med handsker på!!!) åbenbart befandt sig på så tynd is, at de højere magter måtte gribe ind… HYSTERISK 

Og jeg var lige ved at tude over hvor håbløst mine stort-set-jævnaldrende musikelskere havde det i deres del af af vores lille land sammenlignet med mig og mine venner, der svævede fra den ene musikoplevelse til den anden mindre end 300 km østpå. De fleste af dem, helt gratis.  

Det er først nu, jeg er klar over, at første gang Eriks og mine veje krydsedes var i de år, hvor han lige var kommet ind med 4-toget: Han skrev jo om musik i min foretrukne avis! – så naturligvis måtte han være Københavner. Og var vi ikke blandt de max. 15 publikummer – alle fra København, der så Johnny Cash på Midtfyn i ’94. Sgu’ godt gået Erik!

Ikke engang de efterfølgende år, hvor vi hang ud – og måske small talked – i de samme barer, under de samme koncerter og festivaler, der har været en del af vores begges liv, har det slået mig, at han ikke er fra byen. For Fanden – vi fik Cafe RUSTS ærespris samme år!!! 

Erik Jensen har gavmildt gjort sine Kim Larsen Arbejds Playlists tilgængelige for læserne. Her er det hans personlige The Ones That Got away – Best of (f) .Forbavsende så lidt Erik og forlaget gør ud af denne super dimension… After all – its about Music!

Tilbage til Larsen

Bogens omdrejningspunkt er naturligvis Larsens sange – hvor Larsens og Mogensens tekster er det helt centrale. Der skal ikke mere end et par linier til – før melodierne lystigt danner lydsiden til de mange anekdoter, Erik krydrer det hele med.  Helt logisk gennemgår Erik udgivelserne kronologisk – efter Gasolin årene – årti for årti med masser af kommentarer til indspilning & produktion, anekdoter baseret på interviews (ADVARSEL: Hver gang der nævnes en TV indslag ryger der MINDST en time på youtube og DR) og især Eriks egne oplevelser med Larsen. Her er min absolute favorit Løgne-kontroversen mellem Larsen & Jensen, som jeg tydelig husker.

Hver ny epoke/årti indledes med forskellige musikeres forhold til Larsen og afsluttes med en listning af epokens albums med Jensens personlige stjerne angivelse.

Førstnævnte er med de mest positive briller på hyggelæsning – men kun interessant, hvis man kender og har et forhold til den pågældende gæsteskribent – for mit vedkommende Johan Olsen, Kira og Uhnmark.

Stjerne angivelserne er derimod pisseirriterende på den fede måde. Sagen er, at denne ranking af Gasolins og Larsens albums 100% afhænger af, hvor man befandt sig på det tidspunkt man stiftede bekendtskab med det pågældende album: Hvor hørte du det den første gang og med hvem? Hvad var du påvirket af, hørte du musikken live eller fra album os.?

Så her forbeholder jeg min ret til at være stædig, snæversynet & vrissen og insisterer på at mine favoritter er Larsens og Gasolins bedste. Gas 3 og især Efter Endnu En Dag var ganske enkelt så massive i mit liv i hhv ‘73 og ‘75 at der stort set ikke var plads til andre danske udgivelser. Det samme er tilfældet med Larsens Vogt Dem For Efterligninger JEG VED GODT DET ER NOGET MISK-MASK – KALD DET AUTENTISK) & Yankee Drengene (Chico’s Suicide OMG).

Værsgo’ er helt uden for kategori – men det er først noget, jeg er blevet klar over efter af have læst bogen.


Uden Badetøj – Et tilfældig foto fra en af vore lokale strande. Sjovt så relevant det er #KimLarsen #Københavnersnude

Jeg kunne godt have skrevet disse linier for flere uger siden – da jeg efter sidste punktum rystede sandet ud af bogen og pænt lukkede den efter 5 dages hygge på ryggen på Praia Bella Vista.  Men det ville ikke have været rigtigt – det var nemlig kun den litterære del, jeg blev færdig med, da jeg lagde bogen væk.

Tilbage sidder jeg med alle noterne om omkring Larsen, Gasolin og samt alle de afledte oplevelser, der opstod under den efterfølgende lytning og ikke mindst googling. Små og store nedslag, der på en eller anden måde, har være en del af min opvækst og mit Københavnerliv.  Noter jeg hyggede jeg mig med på flyene mellem Lissabon og Kathmandu og tilbage – perfekt tidsfordriv til 2 gange 17 timers rejse! ‘

Listen er overraskende lang – og en rigtig tidrøver. Hvert eneste kryptiske sætning starter en kædereaktion af musik og timers online search ledsaget af intensiv musiklytning – ikke kun Larsens og Gasolins musik. I går gik formiddagen med at høre Joan Baez, som jeg ikke har hørt længe.

Jeg har bare ikke tid til det fortiden. Jeg har allerede brugt for meget af den tid jeg har på Larsen – og Listen med noter over ting jeg på en eller anden måde skal tjekke op på – bliver længere og længere (mens jeg skriver disse linier dukkede Johnny Cash på Midtfyn, min tidligere folkeskole veninde Ulla Marslew samt Søren Ettrup op?) .

Så nu stopper jeg brat og tømmer systemet ned på denne blog. ikke for at parkere dem i glemmebogen – mere for at huske ikke at glemme dem. 

Min uendelige liste af noter…. work in progress

Note-to-self 1) Christianshavn - Sofie Kælderen med Guldpladerne, Fingerbøllet, 2) Sweet Silence - Efter Endnu En dag, Trente Mølle Falsled - Clausen & Petersen, Berlevs Trommesæt, Søren Ettrup, Ulla Marslev, Blackmore 3) Gasolin’ - Tivoli Koncert - Hvad er der blevet af Sexy?, 4) Værtshus sessions - Kenneths far Tom West - Demo Bånd med Frø, Møller, min første coke m.fl. 5) Koncert Hundige Forsamlingshus (Personnummer Pladen?) - ‘79 eller ‘80? 6) Larsen Tuborg snak på Nørrebro - Bananrepublikken, Pepino, nat bajer og Tuborg-snak, 7) Rocco/Tommy - Kunst, Dharma, Byens Kro historier, 8) Røg med Ole Frø på Woodstock, 9) Frank Steen Historier (hans 40 års fødselsdag på Fyn), 10) Wild Remain/Berlev på H18, 11) Frans Beckerlee - Svanemøllevej, 12) Kjukkens debut - Sejlklubben i Odense, 13) Guld og Grønne Skove - Pouls historier om Tracklisten mm, 14) Disney - Fra Alle os... 15) Sverigesgade Bommen Midt om Natten, Grønthandler Kjeld 16) Lørups Værtshus, 17) Intime - Kannibalen, Lorry…. Morfar, Natmad, 18) Farmor hadede Gasolin men elskede Dejlig er jorden, 19) Kvinde Min - DKs første Karaoke Skive på dansk, Pioneer, John West??? 20) Hvad er det for to Gas/Larsen Demoer jeg har liggende?, 21) Midt Om Natten - Added Value udgivelse med extra tracks der aldrig blev til noget… 22) Dirch Passers sidste forestilling i Glassalen, Kim Larsen m. Max, Annie & Benny 23) Donnez Moi du feu... Dijon, Club 198?

Hvert eneste ord under hvert punkt ovenfor rummer timers historier – og det er ikke ‘kun’ time travelling down memory lane. Jeg sidder altid tilbage med ny musik, nye Blogs jeg skal følge,  nye kontakter og meget, meget mere… men det må blive på et andet tidspunkt.

Men er det ikke fantastisk – alt sammen bare på grund af en bog?

Så det må være på sin plads med en tak til ophavsmanden


Kære Erik,

Det kan godt være at du ikke er klar over det: Du har begået en genial bog. 

Som jeg sagde til Annette umiddelbart efter jeg lukkede den: Det er en af de mest personlige bøger jeg har læst længe – det er som om den er skrevet til mig. … 


Din kronologisk gennemgang af Larsens tracks var nærmest som at bladre gennem min Tantes  Familie album. Hvert eneste kapitel minder mig om, hvor jeg var, og hvad jeg foretog mig første gang jeg hørte det. Andre læsere har det med garanti på samme måde – bare med andre minder. For mig har det især været en tidsrejse gennem mit Københavnerliv – men kun frem til da Larsen forsvandt til Odense – jeg forstod aldrig Kjukken og kedede mig bravt på turen til lanceringen i Odense (du må have været med). Fik også et par øl med Larsen på Lørups i de år, jeg havde min gang der… men de var ligesom lidt dovne. 


Da vi selv forlod København forsvandt Larsen fuldstændigt – med alle hans efterfølgende udgivelser. Hans glemmebøger (dem jeg har hørt) er lige så forfærdelige og pinlige som Rod Steward’s ditto. JEP Johnny Cash’ er fantastiske – men det skyldes alene Rick Rubin (Rubin lyder et-eller-andet-sted rigtigere end Brun LOL)


Fra det øjeblik vi i 2009 rykkede til Asien forsvandt den hitmusik stort set fra mit liv. Over night droppede jeg charts, nyudgivelser og musikbranchestof til fordel for jazz, electronica, world, 12-tone, DJ-sets mm. Masser af ny musik – men stort set kun musik, jeg har fundet og finder ved at følge producere og groups på Soundcloud, Mixcloud, Bandcamp etc samt webbaserede kanaler. 


Og så bruger jeg en del tid på at nørde med mine egne >10,000 albums der alle fylder en cigaret pakke. Her tager de danske albums en forsvindende lille del af min tid. Og der er hverken hoved eller hale i det jeg lýtter til – eller hvor og hvornår.

Dog er der en ‘genre’ der går igen, ligegyldigt hvor jeg befinder mig – hvis man overhovedet kan kalde de 5 albums for en genre: Tio Vackre Visor och Personliga Person, Svantes Viser, Noget Om…  Grillbaren og Værsgo’ af hhv Cornelis Vrejsviik, Poul Dissing & Benny Andersen , Otto Brandenburg, Røde Mor og Larsen. 


Uden at vide hvorfor – kan jeg pludseligt finde på at sætte et af disse album på. Ikke pga hjemve – snarere fordi der pludseligt opstår en stemning, der minder mig om et eller andet fra København. Bortset fra Personliga Person er alle albums fra 70’erne. Fælles for dem alle er at de på et eller andet tidspunkt været en del af mit hood – sådan rent fysisk, uden jeg på nogen måde kan sige at jeg kender dem (Cornelis er et kapitel for sig!). Dette er først noget, jeg er blevet klar over i forbindelse med din bog. Jeg ved dog ikke hvad jeg skal bruge denne viden til – men den føles rar. Så tak for det


Men mens Cornelis, Røde Mor og Otto Brandenburg Dissing/Andersen er begrænset til 70’erne og start 80’erne har Larsen været med hele vejen frem til slut 90’erne, hvor vores veje skiltes. Fra da af siger Larsens musik mig ikke noget som helst. De foregående 30 år er også mere end rigeligt – så jeg klager ikke. 


Annette har alligevel ret i sin udtalelse om mig og Larsen de seneste 3 måneder. Det har bare ikke kun været lytning. Hvert eneste har være små reminders der har antændt store og små begivenheder i min hukommelse. Eller boblede op til overfladen som drømme Midt om Natten

Jeg er overbevist om, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Det har alle danskere med garanti også – de ved det bare ikke. Alle der læser bogen vil sidde tilbage med deres egen personlige oplevelse, som kun de har haft.

Det er sgu da ikke så tosset – især ikke op til Julesalget hvor alle stresser rundt efter gode relevante gaver. Håber dit forlag er klar over det – ellers skriver jeg gerne til dem og forklarer dem det – det er sgu det mindste, jeg kan gøre efter så mange timers god underholdning.

Tak for det og Skål


Thomas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s