Dubi-dubi-dubi-dub-dub-dub…
Min ven fra gamle dage Anders Haarder opstod for nyligt som en trold -i-en-æske med en helt forrygende historie om den groteske politiske slagtning af Radio 24Syv.
Nu er historien så nået ud gennem POV International – Anders er selv sagt begejstret. Og mens han klapper over vinduet til >50,000 læsere, sidder jeg nynnende og smågriner – men med triste tårer i øjnene.
Haarders #Radiogate er nemlig ikke bare en fantastisk historie – den er også nyhedsbranchens gravsten.
Mens Haader smånynnende har gemt sig bag sin kunst i det Sønderjyske, har de danske journalister tosset rundt som høns uden hoveder og ledt efter deres fortid i stedet for gode historier. De mest rastløse af dem har slået tiden ihjel med at skrive fremragende historier gratis i mit favorit medie POV International, hvis ejerkreds jeg ikke kender, men som med garanti bliver solgt til ‘en-eller-anden’, når værdien af mediet/formatet/brandet + læserskaren er så stor, at folk med penge ikke kan holde nallerne væk og MÅ eje nyhedsmediet (Lars Seier kan vel beskæftige Per Mikael?).

Kan høre Anders (yderst tv) hygge-nynne mens
journalisterne render rundt som høns uden
hoveder, for at finde ud af hvad der skete
Jeg kan så ikke lade være med at undre mig over, at det har taget POV International, med så mange seriøse journalister bag, 2 uger – TO UGER – at interessere sig for historien. Men de har måske ventet på at Børsen, Politiken, JP, Berlingske eller et af de unævnelige nyhedsmedier skulle vågne op.
Omvendt er det et endnu større mysterium, at Anders kan komme fra den Sønderjyske hede – og BANG – ind i den Københavnske journalistiks baggård med så spændende historier om tidens pt mest hotte historie fra journalisternes egen verden: Mordet på Radio 24Syv.
Jeg håber for Guds skyld ikke, der er hold i Anders historier… for så er der vel en kandidat til en-eller-anden-pris, hvilket vel ikke vil være så smart.
Jeg mener – det virker ikke som om det har været raket videnskab bag #Radiogate – bare godt journalistisk håndværk?
Omvendt kender jeg Anders godt nok til at vide, at #radiogate holder hele vejen. Så kæmpe respekt og tak for god underholdning. Rart at have dig på banen igen 🙂
Også respekt til folkene bag POV International – I har formået at gøre det, som ingen af de store etablerede danske nyhedsmedier, har kunnet: At få super journalister til at arbejde gratis. Jeg håber der er en luns til skribenterne, når mediet en dag bliver solgt – hvad det med garanti gør. Det er nemlig godt!
Og til den samlede danske journaliststand: BUUUUU….. løbet er kørt!