Sidder spændt og følger afstemningen på Facebook om Kokkenes Kok 2013

 

Er det ikke en fuldstændig vanvittig måde at finde ‘vinderen’ på?

FACEBOOK AFSTEMNING???

Nu drejer det sig ikke længere om hvem, der betyder mest for Dansk Gastronomi. Nu er det alene et spørgsmål om hvem der har flest Facebook venner.

Det er sandsynligvis de færreste af vennerne, der har spist på tilstrækkeligt mange af de nominerede restauranter til at have et kvalificeret bud på hvem, der laver den bedste mad. Og det er sikkert endnu færre, der har været i markedet længe nok til at kunne bedømme hvilken kok, der har gjort den største indsats for Dansk Gastronomi over tid. 

Så udfaldet af Kokkenes Kok 2013 afhænger reelt set af kokkenes synlighed på TV, deres synlighed paa sociale netværk som Facebook, deres antal kulørte historier i og på de glitrede magasiner.

Unægteligt en usaglig måde at behandle et så vigtigt og relevant emne som gastronomi på.

 

Min gode ven og mad-mentor gennem flere år Claus Christensen har reelt set ikke en chance.

Han er notorisk anti social network – ikke at forveksle med anti social. Claus er nemlig MEGET social!

Og så har Claus faktisk – hvad enten han vil det eller ej – en social web presence!

Og han har selv startet den op…. uden at vide det.

Han er nemlig initiativtager til Københavns bedste livsnyderklub: Den Røde – en ide han i sin tid fostrede! Og en ide som fløj hen over Tage Andersens kakler i et par år. Der var ideen sandsynligvis blevet hængende hvis ikke et lille team bestående af Kongsted (som lige havde fostret endnu en klub ide), Juul, Claus og overtegnede besluttede sig for at droppe snakken sætte hyggen i kælderen i system og realisere det kæmpe projekt: En herreklub for folk med tid, lyst, falleret økonomi og socialt overskud til at mødes på den ugentlige torsdag til den skræddersyede menu som vist nok Juul fortattede budskabet i vores første medlemsudsendelse. 

 

 

Det er i skrivende stund fem år siden at Den Røde blev stiftet.

Den længstvarende livsnyderklub jeg har været medlem af – måske kun over gået af Bongorama samt den meget eksklusive Tuborgklub for tidligere chefer og direktører frs Strandvejen 50.

I dag har Den Røde egen blog og medlems mails hvor mad- og kunstnyheder udsendes ugentligt til de næsten 500 medlemmer, der alle har en ting til fælles. Mad, godt selskab og livsmod.

De 500 kom mig til gode da jeg tilfældigvis hørte om Kokkenes Kok 2013. De burde nemlig alle stemme på Claus – den mest åbenlyse kandidat til titlen efter min personlige og meget subjektive mening. Claus havde allerede titlen i hus…. 🙂

Her tog jeg dog fejl.

For ligesom Claus selv, er en stor del af Den Rødes medlemmerne ikke sociale netværkere. Så efter min første rundsendelse fik Claus ‘kun’ godt 200 stemmer – men nok til at Claus sparkede Thomas Rode fra toppen.

Og der blev han indtil Thomas Rode onsdag aften begyndte at aktivere sine 6,000 Facebook venner.

Så her har Claus ikke en chance – og fred være med det.

Thomas er en forrygende kok og fortjener sikkert at vinde… hvilket de fleste nominerede og tidligere vindere også gør.

 

 

Overtegnede – og flere af Den Rødes medlemmer – har rent faktisk spist på Kong Hans. Og sikkert også hos flere af de andre kokke. Så medllemmerne ved sandsynlivis hvad de forskellige kokke kan og står for.

Medlemmerne har sikkert – som overtegnede – spist på de bedste danske restauranter gennem 20 – 30 år. Så de har sandsynligvis også en kvalificeret holdning til hvem, der har betydet nogt for Dansk Gastronomi. Døgnfluer drukner nemlig over tid.

Vi ved derfor, hvad vi taler om og ved hvad vi kan lide. Og vi skider i virkeligheden på hvem, der vinder Kokkenes Kok 2013. For vi elsker alle de nominerede og tidligere vindere – bare de laver god mad.

Så er det jeg ikke kan lade være med at spørge mig selv:

Hvis vi kan li’ alle kokkenes mad, hvorfor er det så lige Claus vi har kastet vores kærlighed over?

Hans mad er lige så dyr som de andres. Den er måske en smule ‘tung’ og i yderkanten af tidens trend?

Men tro mig. Trenden vender tilbage til Claus – han skal bare blive hvor han er! … Der vil nemlig altid være nysgerrige der kan få klemt en god beurre blanc ind i deres ellers sunde hverdag uden at få et kolestorol chock.

 

 

Hvis det ikke er maden og heller ikke priserne der adskiller Claus fra de mange andre Chefs – hvad er det så, der gør at Claus er en man vender tilbage til?

Det kan jeg godt fortælle…. DET ER HYGGEN?

Jeg kan ganske enkelt ikke komme i tanke om en restaurant i denne prisklasse, hvor man faktisk hygger sig godt og grundigt, samtidigt med man får forrygende mad. Kong Hans, Noma, Dos Palillos, Restaurationen, Kiin Kiin, Sra Bua, Geranium og hvad restauranterne jeg personligt har frekventeret de seneste år ellers hedder (og hed) – laver alle fantastisk mad. Men man sidder altid andægtigt og glor på sin tallerken mens nabobordet knalder billeder af på mobilen.

Claus har den helt fabelagtige evne til at tiltrække og holde på interessante gæster – fra de helt almidelige spændende til de helt urimeligt ualmindeligt spændende.. En Guds benået evne som kun de færreste folk har oplevet….

Os der har oplevet dette er afhængige af Claus. Og vi foretrækker i virkeligehed at have ham – og vores lille livsnyder klub for os selv. Og ser helst at Claus ikke får den opmærksomhed Kokkenes Kok giver.

Alligevel kunne det være sjovt hvis han vandt – alene for sportens skyld.

Og så for at få en lejlighed til at snuppe et ekstra glas til Dal Bath’en.

 

 

I skrivende stund er Claus tilbage på toppen af listen…. Jeg rundsendte endnu en opfordring til medlemmerne… og venner af klubben.

Om han bliver der er ikke til at vide. Det er nemlig den letteste sag i verden at få Facebook stemmer. især hvis man allerede har en masse Facebook venner. Dem har Claus som nævnt ikke.

Så god vind til Thomas – Og til Claus: god dag i morgen.

Glæder mig til snart at få en madskid på foran komfuret.

Tingstrup, Kathmandu på vej mod Yangon.