For første gang siden onsdag for 6 dage siden vågnede jeg op her til morgen uden hovedpine – efter min første nat med det det må hedde baby søvn.

Reaktionen er velkendt.

Det må være 8 år hvor vi tager vores hvor vi tager vores detox. Et ord der lyder skræmmende men i virkeligheden bare dækker over en måned hvor vi ændrer vores livsstil. Vi stopper nemlig al indtagelse af alkohol, kaffe, te, animalske produkter, medicin og andre såkaldte giftstoffer. 

Temperature’s rising – Fever is high – Can’t see no future – Can’t see no sky
John Lennon: Cold Tyrkey

Det der til gengæld er skræmmede er kroppens reaktion. Hovedpine, dårlig søvn og generelt ubehag de første dage efter man går over til at leve sundere. 

Og hvad der er endnu mere skræmmende er det generelle velbehag du føler efter mindre end en uge. Og ikke mindst ens energi.

Til gengæld er livet ubeskriveligt kedeligt. Især her i Kathmandu hvor kulturudbuddet er non existent – I Danmark skiftede vi bare cafeer, restauranter og vinøs selskablighed ud med gallerier, teatre, biografer og koncerter. Men det er umuligt her i Nepal der på det punkt er ubeskrivelig kedelig. Så vores ‘detox’ her i Nepal er en markant forandring af vores livsstil.

Men det, der er frygtindgyden skræmmende er forestillingen om hvor rædselsfuldt det må være at tage en Cold Turkey efter flere års heroin afhængihed…. som bl.a. Keith Richards, Miles Davis & John Lennon gjorde det.

Sidstnævnte skildrede tilstanden med en meget maleriske guitar i ovennævnte track.

Det var den guitar der for gennem mit hoved (sind?) da jeg satte mig til at meditere her til morgenledsaget af en forvrænget stemme der skriger af smerte: Tempereture’s Rising, Fever is High… 

God dag.

“Cold Turkey”