Gennembrud på flere fronter… ReConceptions Of Jazz #6

Reality check: Bijay kom forleden med hænderne – eller snarere hele kroppen – vredet af led. Han havde brug for penge. Faktisk en del penge. Vi stoler blindt på ham – og elsker ham højt. Og efter hans tilstand at dømme kunne jeg se, vi var hans sidste chance. Jeg gav ham dem naturligvis uden at tøve, men spurgte ham om hvad de skulle bruges til. Hans brors skole. Bijays far døde af kræft det år han startede hos os. Inden havde familien solgt det mest af det lille stykke jord de havde for at får råd til hospitalsregningen… så nu kan de ikke engang leve af den. Jeg ved, han vil betale dem tilbage – men egentlig kan det være lige meget.

I aftes havde vi mulighed for at tale med ham om hans liv – Annette og jeg sammen. Ja, de har problemer i deres llle familie. I går døde hans mors søster og hendes datter. Hun havde drukket et glas syre (tror dog han mente gift) – de havde haft et familie skænderi, hende og manden og deres datter.

Da sluttede vores samtale.

Det har været en stor dag

Jazzmandu folket er vågnet op til dåd. De kommer til møde i morgen. De vil sige Sylvie, der har boet i Kathmandu lige så længe som os. Det er åbenbart hende, der er Jazzmandu – og hun har været forkølet. Så Jazzmandu har været sengeliggende med snue. Anyway – vi kender hende udemærket. Hun kommer på Tings og er altid glad.

Endnu større er det at ECS – Nepals svar på Aller (dog uden Se &Hør og lignende blade) – kommer forbi. Jeg insisterede på at Full Circle skulle sætte et-eller-andet op inden vi rejser til Portugal fredag. Men de har åbenbart ikke kunne komme igennem endnu. Så min sædvanlige fanden-i-voldskhed tog over. Jeg greb mobilen og ringede til Brijen der er drivkraften bag StartUp Kathmandu – et projekt Annette og jeg har støttet siden day one. Han er den kvikkeste unge fyr vi har mødt i Kathmandu. Og så besidder han det jeg savner her i Nepal: Han ser muligheder og tager sjældent nej for et svar. Vi havde eksempelvis ikke mere end lige spredt de første historier om Reconceptions på nettet før han Likede. Fem minutter senere ringede han og spurgte om jeg ikke ville holde en pep talk om entrepreneurship ved deres kommende Start Up session. Det vil jeg naturligvis gerne – men på det tidspunkt er vi i Lissabon.

Vi aftalte i stedet at gøre det til November.

Men det er et sidespring.

Det væsentlige er, at Brijen med det samme sendte en mail til ECS, der kort og præcis fortalte at jeg var fantastsik (LOL – han er ikke genert på en genert måde) og at han syntes at de skulle møde teamet bag vores nye project….

Frækhed og initiativrigdom er en god kombination. Vi har møde med ECS i morgen – de sagde ja til min frokost invitation (her er det rart, at jeg åbenbart har en af områdets førende spisesteder (lol)

Så vi får en travl og vigtig Torsdag.

Venue fronten ser også lovende ud

Lige nu er vi i en situation, hvor vi egentlig kan lukke programmet. Men vi har nogle prioriteter, vi gerne vil have med – af personlige og/eller af fedheds årsager.

Eksempelvis vil jeg gerne have en venue i Boudha – 20 minutters kørsel fra down town. Der er en fed crowd med en god blanding at hippe tibetanere og udenlandske dharma studerende. Så jeg var lige et smut forbi og tjekke to venues ud som Dawa havde fundet. Shishir må tage derud sammen med Uzair og beslutte – stedet er en smule for strange…

Ambitionerne er større end ‘bare’ en festival

Endelig kom der en besked, jeg har ventet på et stykke tid – Reconception er som nævnt tidligere ikke et jazz projekt. Årsagen til opstarten – ud over min personlige begejstring for genren – er at underøge DJ miljøet. Ritto sendte mig i armene på Martin Fernando, der kører Turning Table. Et projekt jeg synes, er super fedt – og som jeg vil elske at involvere mig i.

Martin og jeg mødtes i starten af året hvor vi hyggede en aften i Yangon uden så meget musik snak, men med masser af mad. Dog blev jeg klar over at Turning Tables projektet i Kathmandu overhovedet ikke kørte og at de derfor havde lukket ned og nu fokuserer på de lande, der fungerer. Herunder Myanmar.

For mig var det ikke den store overraskelse – der er såvidt jeg ved ikke en eneste hos hverken Global Platform eller CKU eller hvem de nu arbejder sammen med, der har en pind forstand på miljøet, eller de rigtige forudsætninger for at etablere en sustainable platform, som DJ scenen kan gro fra. Jeg vil ikke sige, jeg er specialist på den lokale musikfront. Men hvis den eksisterer og rummer den nødvendige energi, er jeg overbevist om, at jeg kan gøre en forskel. Jeg lovede derfor Martin at undersøge hvilke muligheder her er.

Efter den aften gik vores liv totalt i kaos

Vores opstart i Myanmar stoppede brat – to års arbejde og en pæn portion mamon down the drain. Vi havde nogle personlige skuffelser med en af vores personale her i Kathmandu og en masse praktik ifm vores sommerhus i Danmark. Så jeg fik aldrig skrevet tilbage til Martin hvilket er meget ulig mig.

I flyet på vej tilbage tilbage fra vores sidste tur til Lissabon i august åbnede jeg det DJ-dokument jeg var begyndt på – og var ved at brække mig over alt det skriveri. I stedet listede jeg rammerne ned for det, der nu er Reconceptions. Hvis der er nogen, der kender en bedre måde at undersøge mulighederne inden for den Nepalesiske DJ scene på end at lave en festival – please tell me. Og er der en bedre anledning til en DJ festival end den up coming Jazzmandu?

Derfor ReConceptions Of Jazz 2014 – og derfor al den stress.

Det var hovedindholdet i den mail jeg endelig fik skrevet tilbage – samme dag som vi startede op. Dvs for 10 dage siden.

Jeg har ikke hørt en lyd fra ham. Om dette er et tegn på at han og Turning Table befinder sig et helt andet sted, end der hvor de var, da vi talte sammen for mere end et halvt år siden skal jeg ikke kunne sige. Eller måske synes han bare, at jer er et tågehorn…

I don’t know.

Pling!

Jeg skal lige til at trykke på Publish – og vupti – message fra Martin. Han havde været i Nicuragua uden mulighed for at vende tilbage. Nu der i det mindste nu hul igennem.

Hvis der skal ske noget i Nepal så er det nødvendigt at have DJ tyngde – og den besidder jeg overhovedet ikke. Det gør Turning Table tilgengæld. Men jeg kan tilgengæld finde folk, lokale partnere og ikke mindst se, om der overhovedet er publikums interesse. Og så kan jeg kommunikerer med miljøet…

Det kunne være sjovt

Slut

Dette inlæg er skrevet til grooves, beets og loops fra: NBHAP Guestmix – Den Sorte Skole WORLD VERSION. De giver ikke mulighed for at embedde mixet her på siderne.

Så hvis du vil lytte mens du læser – CLICK på billedet nedenfor.